Hvem ringer? Sådan finder du ud af, hvem der ringede
Telefonen har ringet, og nummeret siger dig ingenting. Før du ringer tilbage, kan du på få minutter finde ud af en hel del: om nummeret overhovedet er i brug, hvad det er for en slags nummer, hvilket selskab det hører under, og om andre har fået samme opkald. Denne guide viser, hvad du kan finde ud af, i hvilken rækkefølge, og hvor grænsen går for, hvad nogen kan fortælle dig.
Det korte svar
Der findes ikke ét register, hvor du kan slå et hvilket som helst nummer op og få et navn. Der findes to forskellige slags oplysninger. Den ene er offentlig og gælder alle numre: hvilken udbyder nummerserien er tildelt. Den anden er navn og adresse på abonnenten, og den findes kun for dem, der ikke har frabedt sig at stå i nummeroplysningen. Kombinerer du de to med det, andre har oplevet, har du et bedre grundlag for at afgøre, om opkaldet er værd at ringe tilbage til.
Fire ting, et nummer kan fortælle dig
1. Hvilken slags nummer det er
Danske numre har otte cifre, og nummerplanen afsætter serierne til bestemte formål: nogle fortrinsvis til mobilkommunikation, andre til fastnet, serierne 801 til 809 til gratisnumre og serierne 901 til 905 og 909 til overtakserede tjenester. Det står i bekendtgørelsen om den samlede danske nummerplan. Typen fortæller dig blandt andet, om et opkald tilbage kan koste mere end et almindeligt opkald.
2. Hvilken udbyder serien er tildelt
Nummerregistret hos Digitaliseringsstyrelsen viser for hver nummerserie, hvilket selskab der har fået den tildelt, og hvornår. I den udgave, vi viser nu (hentet 21. november 2026), er der 10.145 tildelte serier fordelt på 79 udbydere. Udbyderen er ikke nødvendigvis den, der ringer. Men oplysningen viser, at nummeret findes, og hvilket selskab serien hører hjemme hos.
3. Om nummeret overhovedet er tildelt
Registret viser også de serier, der står ledige. Lige nu er det 1.151 serier. Et opkald fra et nummer i en ledig serie kan ikke komme fra en almindelig kunde, for ingen udbyder har numrene. Så er nummeret på skærmen forfalsket.
4. Hvad andre har oplevet
På nummersiden kan du se, om andre har vurderet nummeret som svindel, salg eller trygt, og læse deres beretninger. Har ingen skrevet om nummeret, står der det. Vi lægger ikke selv vurderinger ind.
Sådan læser du resultatet af et opslag
Nummersiden har en fast opbygning. Hvert felt svarer på ét spørgsmål, og det er nyttigt at vide, hvad feltet ikke svarer på.
| Felt | Det fortæller | Det fortæller ikke |
|---|---|---|
| Nummertype | Hvad serien er afsat til, med registrets egen betegnelse nedenunder | Om netop dette nummer bruges i en mobil eller en fastnettelefon i dag |
| Nummerserie | Hvilken blok nummeret ligger i, og hvor mange numre blokken rummer | Noget om de andre numre i blokken. De kan tilhøre helt andre kunder |
| Status | Om serien er tildelt en udbyder eller står ledig | Om nummeret er i brug hos en kunde |
| Tildelt | Den udbyder, Digitaliseringsstyrelsen har tildelt serien | Hvilket selskab abonnenten er kunde hos nu |
| Tildelingsdato | Hvornår udbyderen fik serien | Hvor længe abonnenten har haft nummeret |
| Tidligere tildelt | Udbydere, der har haft serien før, når registret oplyser det | Tidligere abonnenter |
| Vurderinger og beretninger | Hvad besøgende har oplevet, når nummeret ringede | Hvem der ringede til dig. Nummeret kan være forfalsket |
Læs tildelingsdatoen med forsigtighed. Den viser, hvornår den nuværende indehaver fik serien, ikke hvornår numrene blev taget i brug. I den udgave af registret, vi hentede den 20. november 2026, havde 6.222 af de 10.145 tildelte ottecifrede serier samme tildelingsdato, den 10. juni 2019, og 6.101 af dem står hos TDC Net A/S. Registret oplyser ikke hvorfor. En dato fra 2019 betyder derfor ikke, at nummeret er fra 2019.
En helt ny tildeling er heller ikke mistænkelig i sig selv, for der bliver løbende tildelt serier. Den seneste tildeling i vores kopi af registret er fra 2. november 2026.
Udbyderen i registret er ikke altid selskabet i dag
Den største fejlkilde ved et opslag er nummerportering. Du har ret til at tage dit nummer med, når du skifter selskab, og det gør mange. Digitaliseringsstyrelsens telestatistik opgør antallet af afgivne porteringer af mobilnumre til 1.134.768 i 2025 mod 1.041.335 året før. For fastnetnumre var tallet 65.968.
Registret følger ikke med, når et nummer flytter. Serien bliver stående hos den udbyder, der oprindeligt fik den. Teleselskaberne ved godt, hvor nummeret er: efter telelovens § 29 skal udbyderne sikre, at andre udbydere via en database kan få oplyst, hvilken udbyder et nummer er afgivet til, så opkald bliver dirigeret korrekt. Bestemmelsen giver adgang for udbydere, ikke for offentligheden. Vi har derfor ikke oplysningen og viser den ikke.
I praksis betyder det, at feltet «Tildelt» er mindst pålideligt for mobilnumre, som er dem, der oftest bliver flyttet. Brug det som et fingerpeg. Reglerne om at flytte nummer står i Nummerportering.
Sådan gør du, trin for trin
- Slå nummeret op her. Du får type, serie, udbyder, tildelingsdato og andres vurderinger på én side.
- Lyt til telefonsvareren, eller vent. En, der har et reelt ærinde, kan lægge en besked eller ringe igen.
- Søg på nummeret hos en nummeroplysning, hvis du vil have et navn. Er abonnenten en virksomhed eller en privatperson, der ikke har hemmeligt eller udeladt nummer, står navnet der. Mere om det i guiden Find nummer.
- Ring til hovednummeret, ikke tilbage. Sagde den, der ringede, at det var banken, kommunen eller et pakkefirma, så find selv virksomhedens nummer og ring dertil. Det er sikkerdigital.dks faste råd.
- Meld nummeret, hvis det var svindel. Telenor har for eksempel en formular, hvor selskabets kunder kan indberette mistænkelige opkald og sms’er. Formularen spørger efter nummeret, du blev kontaktet på, nummeret, det kom fra, tidspunktet og hvad der blev sagt. Selskabet skriver, at det undersøger numrene og spærrer for dem, hvis det er nødvendigt, og at det kun kan hjælpe med opkald og sms’er sendt til dets egne kunder. Er du kunde et andet sted, så spørg dit eget selskab.
- Fortæl, hvad du oplevede. Skriv en kort beretning på nummersiden, så den næste, der får opkaldet, har mere at gå efter end du havde. Skriv, hvad opkaldet gik ud på, ikke hvem du tror, der stod bag.
- Bloker nummeret, hvis det bliver ved. Det tager et øjeblik på både iPhone og Android. Se Bloker et nummer.
Hvorfor kan man ikke altid få et navn?
Teleselskaberne har pligt til at give deres nummeroplysningsdata videre til enhver, der vil have dem. Det følger af telelovens § 31, og det er derfor, der findes nummeroplysningstjenester. Dataene er navn, adresse, eventuelt stilling, nummeret og hvilken slags tjeneste nummeret bruges til.
Samme paragraf giver abonnenten ret til at kræve, at oplysningerne ikke oplyses i nummeroplysningstjenester og ikke gives videre. Borger.dk beskriver de to valg: hemmeligt nummer betyder, at telefonnummeret ikke står i telefonbogen, og udeladt nummer betyder, at navn og adresse ikke står der. Har den, der ringede, valgt en af delene, finder ingen lovlig tjeneste et navn frem. Forskellen er forklaret i guiden Skjult, hemmeligt og udeladt nummer.
Derfor lover vi heller ikke navne. Det, vi viser, er det, der gælder for alle numre: registrets oplysninger om serien og brugernes egne beretninger.
Når nummeret på skærmen ikke er til at stole på
Alt det ovenstående handler om det nummer, din telefon viser. Det behøver ikke være det nummer, opkaldet kommer fra. Digitaliseringsstyrelsen beskriver spoofing som opkald, hvor svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et dansk nummer. Svindleren overtager ikke nummeret. Det bliver blot vist hos den, der bliver ringet op.
Det har to følger. Et pænt, dansk mobilnummer er ikke et bevis på, at opkaldet er dansk. Og den, der faktisk har nummeret, kan være lige så uskyldig som dig. Sikkerdigital.dk skriver direkte, at det ikke er nok at google et nummer for at afgøre, om et opkald er ægte. Brug derfor opslaget til at sortere, ikke til at frikende. Hvordan spoofing virker, og hvilke regler der er på vej, står i guiden Spoofing.
Hvornår skal du lade være med at ringe tilbage?
- Nummeret er udenlandsk, og du venter ikke opkald derfra. Styrelsens råd er klart: besvar ikke opkald fra ukendte udenlandske numre, og ring ikke tilbage. Baggrunden er forklaret i Opkald fra udlandet.
- Nummeret begynder med 90. Her betaler du mere end almindelig takst. Se 80-numre og 90-numre.
- Serien står som ledig. Så er der ingen at ringe tilbage til.
- Du blev bedt om koder, MitID eller en overførsel. Læg på, og ring selv til din bank. Har du allerede udleveret noget, står der i guiden Telefonsvindel, hvad du gør nu.
Hvad teleselskaberne selv råder til
Selskaberne ser opkaldene fra den anden side, og deres råd er mere håndfaste end de fleste. Telenor opstiller fem huskeregler:
- Er du i tvivl, så lad være med at besvare opkaldet.
- Har du misset et opkald fra et udenlandsk nummer, skal du ikke ringe tilbage.
- Svarer du på et opkald, og der bliver lagt på, skal du ikke ringe tilbage.
- Vil nogen i kontakt med dig, prøver de nok igen, hvis det er vigtigt.
- Venter du et opkald fra et selskab eller familie i udlandet, så tjek, hvilket nummer de ringer fra, før eller efter opkaldet.
Den fjerde regel er den mest beroligende. Den, der har et reelt ærinde, ringer igen, lægger en besked eller skriver. Du går altså sjældent glip af noget ved at vente, mens du slår nummeret op.
Det kan et opslag ikke
Et opslag kan ikke fortælle, hvem der sad med telefonen, hvilket selskab nummeret er hos i dag, hvis det er flyttet, eller om opkaldet var ærligt ment. Det kan give dig et grundlag for at beslutte, om du vil bruge mere tid på det. I de fleste tilfælde er det nok.
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Digitaliseringsstyrelsen: Nummerregistret: disponering af den danske nummerplan
- Retsinformation: Bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan, BEK nr. 1883 af 07/12/2020
- Retsinformation: Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), LBK nr. 681 af 16/06/2025
- Digitaliseringsstyrelsen: Telestatistik (hovedtal 2025)
- Borger.dk: Robinsonlisten: beskyttelse mod direkte markedsføring
- Digitaliseringsstyrelsen: Fup-opkald: spoofing, wangiri og svindel-sms'er
- Sikkerdigital.dk: Sådan spotter du telefonopkald fra svindlere (vishing)
- Telenor: Fupopkald
- Telenor: Anmeld fupopkald eller sms'er
- Digitaliseringsstyrelsen: Nummerportering
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg se navnet på den, der ringede?
Ikke her. Nummerregistret viser, hvilken udbyder nummerserien er tildelt, ikke hvem der bruger nummeret. Et navn kan kun stå hos en nummeroplysningstjeneste, og kun hvis abonnenten ikke har bedt sit teleselskab om at holde oplysningerne tilbage.
Hvad betyder det, at et nummer er ledigt i registret?
At nummerserien ikke er tildelt nogen udbyder. Ringer et sådant nummer alligevel til dig, er nummeret på skærmen efter al sandsynlighed forfalsket. Det kaldes spoofing.
Er det farligt at tage telefonen, når et ukendt nummer ringer?
Nej. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at der ikke er noget i vejen med din telefon, fordi du har taget et opkald. Problemerne opstår først, hvis du udleverer oplysninger eller ringer tilbage til et dyrt udenlandsk nummer.
Hvorfor står der en anden udbyder, end den jeg ved nummeret hører til?
Fordi registret viser, hvem serien oprindeligt er tildelt. Kunden kan have taget nummeret med til et andet selskab. Det hedder nummerportering og fremgår ikke af registret.
Hvor ofte skifter et nummer selskab?
Ofte. Digitaliseringsstyrelsens telestatistik opgør 1.134.768 afgivne porteringer af mobilnumre i 2025. Det er derfor, udbyderen i registret kun er et fingerpeg om, hvilket selskab nummeret er hos i dag.
Kan jeg melde et nummer til mit teleselskab?
Ja. Digitaliseringsstyrelsen råder til at give teleselskabet nummeret, hvis du mistænker et svindelopkald. Telenor har for eksempel en formular til sine kunder og skriver, at selskabet undersøger numrene og spærrer for dem, hvis det er nødvendigt.
Koster det noget at slå et nummer op?
Nej. Opslag er gratis, og du skal ikke oprette en konto eller oplyse noget om dig selv.