Find ud af, hvem et nummer tilhører
Når du vil finde ud af, hvem et telefonnummer tilhører, er der to helt forskellige slags oplysninger at lede efter. Den ene er navnet på abonnenten, og det står kun i nummeroplysningen. Den anden er, hvilket teleselskab nummeret er tildelt, og det står i det offentlige nummerregister. Denne guide forklarer, hvor oplysningerne kommer fra, hvorfor du ofte ikke finder et navn, og hvilke rettigheder du har over dine egne oplysninger.
Hvor kommer navne og adresser fra?
Udgangspunktet står i telelovens § 31. Teleselskaber, der tildeler abonnentnumre til slutbrugere, skal afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det, og betalingen må ikke overstige marginalomkostningerne ved at afgive dem. Nummeroplysningsdata er efter lovens stk. 2 oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere: navn, adresse, eventuelle oplysninger om stilling, selve nummeret og den kategori af tjeneste, nummeret bruges til.
Det er grunden til, at der findes flere telefonbøger på nettet med de samme oplysninger. Borger.dk skriver, at teleselskaberne har pligt til at give telefonnumre, navne og adresser videre til andre, og at dit nummer, navn og adresse derfor kan søges frem i telefonbøgerne på nettet. Som eksempler nævner borger.dk 118.dk og krak.dk.
De nærmere krav står i bekendtgørelsen om nummeroplysningsdatabaser. Teleselskabet skal registrere oplysningerne, når du indgår aftalen, og det skal tilbyde dem, der køber data, et totaludtræk samt daglige og månedlige opdateringer. Bekendtgørelsen fastlægger også, hvad en datapost indeholder. Blandt felterne er en tjenestetype, der angiver, om nummeret er en traditionel fastnetlinje, en mobiltelefon, IP-telefoni eller en anden type tjeneste.
Du skal ikke selv melde dig til. Telmore skriver for eksempel, at man automatisk bliver registreret på 118.dk og andre søgetjenester på nettet samt på Nummeroplysningen 118, når man opretter et telefonnummer hos selskabet. Loven kræver til gengæld, at du får besked. Efter telelovens § 31, stk. 8, skal udbyderne af nummeroplysningsdatabaser uden omkostning for dig oplyse om formålet med databasen og om de søgefunktioner, der er indbygget i elektroniske udgaver, inden du bliver taget med.
118, Krak og de andre: hvad er forskellen?
Der findes ikke én officiel telefonbog. Fordi alle kan købe nummeroplysningsdata til en pris, der højst dækker marginalomkostningerne, er der flere konkurrerende tjenester med nogenlunde de samme oplysninger. Teleselskaberne nævner selv en række af dem på deres hjælpesider: 118.dk, Krak, Telefonbogen, Eniro og De Gule Sider. Tjenesterne henter data fra teleselskaberne, men de opdaterer ikke lige hurtigt, og en tjeneste behøver ikke have købt data fra alle selskaber. Finder du ikke et nummer ét sted, kan det derfor godt stå et andet.
Tallet 118 optræder to steder: som navnet på hjemmesiden 118.dk og som et trecifret telefonnummer til en nummeroplysning, man ringer til. Kortnumre kan efter telelovens § 22 afsættes til nummeroplysningstjenester, både den, der indgår i forsyningspligten, og andre. I vores kopi af Digitaliseringsstyrelsens nummerregister, senest hentet 21. november 2026, står 118 som 3-cifret kortnummer med status ledig. Registret oplyser kun, hvilken udbyder et nummer er tildelt, ikke hvilken tjeneste der svarer. De øvrige korte numre er gennemgået i Korte numre: 112, 114, 116 og 18-numre.
Vi er ikke en af de tjenester. Vi køber ikke nummeroplysningsdata og har hverken navne eller adresser på abonnenter. Det, vi viser, kommer fra det offentlige nummerregister og fra de besøgende, der har fortalt om et opkald.
Derfor finder du ofte ikke et navn
- Abonnenten har sagt nej. Efter telelovens § 31, stk. 4, kan en slutbruger kræve, at nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med nummeroplysningstjenester. Kravet betyder også, at data ikke må videregives til andre. Teleselskaberne kalder det hemmeligt eller udeladt nummer.
- Det er et taletidskort. Bekendtgørelsen har et felt for anonymt abonnement, hvor der ikke er en kendt adresse knyttet til nummeret. Den mest udbredte form er ifølge bekendtgørelsen forudbetalte taletidskort. Her er der ikke noget navn at vise.
- Nummeret tilhører en virksomhed med mange lokalnumre. Bekendtgørelsen lader et hovednummer stå for en hel nummerserie. Du kan derfor finde virksomheden, men ikke den medarbejder, der ringede.
- Nummeret er forfalsket. Ved spoofing viser din telefon et nummer, opkaldet ikke kommer fra. Et opslag giver så enten ingenting eller en tilfældig person, der intet har med opkaldet at gøre. Se Spoofing.
- Opkaldet kom fra udlandet. De danske regler gælder danske abonnentnumre. Et udenlandsk nummer står ikke i en dansk nummeroplysning.
Hvad du altid kan se: udbyderen bag nummerserien
Uanset om abonnenten er hemmelig, er det offentligt, hvilken udbyder nummeret er tildelt. Digitaliseringsstyrelsen tildeler numre i serier til teleselskaberne og offentliggør tildelingerne i nummerregistret. Det er de oplysninger, vi viser, når du slår et nummer op på forsiden: nummerseriens type, udbyderen og datoen for tildelingen. Hele registret kan også gennemses under Nummerserier og Udbydere.
Oplysningen har to begrænsninger. Registret viser den udbyder, serien oprindeligt er tildelt, og en kunde kan have taget nummeret med til et andet selskab. Og registret siger intet om, hvem der bruger nummeret. Det er en oplysning om et teleselskab, ikke om en person.
Det tredje spor er andres erfaringer. På siden for hvert nummer kan besøgende fortælle, hvad opkaldet handlede om. Det giver ikke et navn, men det kan fortælle dig, om nummeret bruges til salg, meningsmålinger eller forsøg på svindel.
Den udtømmende nummerfortegnelse
Der findes én fortegnelse, hvor også hemmelige numre står. Efter telelovens § 31, stk. 5, skal nummeroplysningsdata altid videregives til forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse, uanset om abonnenten har bedt om at være hemmelig. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det Nuuday, der driver fortegnelsen som led i forsyningspligten, og den bruges blandt andet af alarmmyndighederne, som ved 112-opkald får oplyst, hvor den, der ringer, bor.
Fortegnelsen er ikke åben for alle. Loven opregner i § 31, stk. 6, hvem oplysninger om hemmelige numre kan videregives til: de offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter, kriminalforsorgen og restanceinddrivelsesmyndigheden. En privatperson kan altså ikke få oplyst, hvem der står bag et hemmeligt nummer.
Dine rettigheder over dine egne oplysninger
| Du kan | Hvor det står |
|---|---|
| Kræve, at dine oplysninger ikke oplyses eller gives videre | Teleloven § 31, stk. 4 |
| Få dine oplysninger slettet umiddelbart efter din henvendelse | Bekendtgørelsen § 4, stk. 2 |
| Kontrollere og få rettet dine oplysninger snarest muligt | Bekendtgørelsen § 4, stk. 1 |
| Slippe for at betale for udeladelse, kontrol, rettelse og sletning | Bekendtgørelsen § 4, stk. 3 |
| Kræve at blive optaget i almene nummeroplysningsdatabaser | Teleloven § 31, stk. 7 |
Dit teleselskab skal efter bekendtgørelsens § 10 gøre dig opmærksom på rettighederne, når du bliver kunde, eller når dit kundeforhold ændres. Vil du ud af nummeroplysningen, er det teleselskabet, du skal henvende dig til. Hvad forskellen er på hemmeligt og udeladt nummer, står i Skjult, hemmeligt og udeladt nummer.
Sådan kommer du selv ud af opslagene
Vil du ikke kunne slås op, er der fire ting at gøre, og rækkefølgen betyder noget, fordi alle tjenesterne får deres data fra samme sted.
- Begynd hos dit teleselskab. Det er selskabet, der giver oplysningerne videre, og derfor selskabet, der kan standse det. Hos Telmore bestiller man selv ændringen på Mit Telmore, og det er gratis. Hos CBB skal man kontakte kundeservice. Andre selskaber har deres egne veje. Find «hemmeligt nummer» eller «udeladt nummer» på selskabets hjælpesider.
- Giv det tid. Telmore skriver, at ændringen slår igennem på 118.dk og hos Oplysningen (118) i løbet af en dags tid, men at der ofte går længere tid hos andre søgetjenester, og at det afhænger af den enkelte tjeneste. CBB skriver, at der kan gå op til 14 dage, før ændringen er trådt i kraft.
- Kontrollér tjenesterne. Søg på dit eget nummer hos de tjenester, du kender. Står du der stadig, har du efter telelovens § 31, stk. 7, krav på at få adgang til at kontrollere dine egne oplysninger hos udbyderen, og efter bekendtgørelsen skal de rettes eller slettes uden betaling.
- Ryd op i søgemaskinerne. Telmore gør opmærksom på, at oplysningerne kan ses i Google et stykke tid efter, at de er slettet i selskabets systemer. Se næste afsnit.
Beskyttelserne i CPR løser ikke opgaven for dig. CPR-kontoret skriver om lokalvejviserbeskyttelsen, at den kun omfatter situationer, hvor udgiverne henter deres data fra CPR, og altså ikke, hvis oplysningerne hentes fra for eksempel teleselskaberne. Hvad de enkelte markeringer i CPR dækker, står i guiden om Robinsonlisten.
Når søgemaskinen stadig viser dit nummer
Datatilsynet beskriver fremgangsmåden. Du skal først henvende dig til søgemaskinen selv, lettest gennem den formular, som søgemaskiner som Google og Bing ofte har til formålet. Angiv præcis, hvilket søgeresultat det drejer sig om, og hvorfor du vil have det fjernet. Afviser søgemaskinen, kan du klage til Datatilsynet. Oplys igen præcis hvilket søgeresultat, og vedlæg en kopi af søgemaskinens svar.
Tre ting er gode at vide, før du går i gang:
- Det er kun selve søgeresultatet, der fjernes. Oplysningerne på den hjemmeside, resultatet peger på, påvirkes ikke. Vil du have dem væk, skal du henvende dig til den, der er ansvarlig for hjemmesiden. Derfor kommer teleselskabet og nummeroplysningstjenesten først.
- Du har ikke altid ret til at få et søgeresultat fjernet. Søgemaskinen skal afveje din ret til privatliv mod offentlighedens interesse i oplysningerne, og vedrører oplysningerne dine erhvervsmæssige forhold, kan det ifølge Datatilsynet være vanskeligt.
- Der kan gå lidt tid, inden et søgeresultat forsvinder, også efter at søgemaskinen har sagt ja.
Når du har fundet et navn
Et navn i nummeroplysningen fortæller, hvem der har abonnementet. Det fortæller ikke, hvem der ringede. Digitaliseringsstyrelsen beskriver, hvordan svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et dansk nummer, og hvordan den, der rent faktisk har nummeret, kan opleve, at fremmede ringer og spørger, hvorfor de er blevet ringet op. Styrelsen understreger, at svindlerne ikke har overtaget nummeret, men kun ændret visningen. Ring derfor ikke vredt tilbage til en privatperson, du har fundet i en telefonbog. Vedkommende kan være lige så uvidende om opkaldet som du.
Vil du i stedet vurdere selve opkaldet, så begynd med Ukendt nummer: tage den eller ringe tilbage?
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Retsinformation: Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), LBK nr. 681 af 16/06/2025
- Retsinformation: Bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser, BEK nr. 918 af 03/07/2024
- Borger.dk: Robinsonlisten: beskyttelse mod direkte markedsføring
- Digitaliseringsstyrelsen: Forsyningspligt
- Digitaliseringsstyrelsen: Nummerregistret: disponering af den danske nummerplan
- Telmore: Sådan får du hemmeligt eller skjult nummer
- CBB: Ring med hemmeligt nummer
- CPR-kontoret: Beskyttelser i CPR
- Datatilsynet: Søgemaskiner
- Digitaliseringsstyrelsen: Fup-opkald: spoofing, wangiri og svindel-sms'er
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg finde ejeren af et mobilnummer?
Kun hvis abonnenten står i nummeroplysningen. Har abonnenten bedt sit teleselskab om hemmeligt eller udeladt nummer, eller er det et anonymt taletidskort, får du ikke et navn.
Hvorfor finder jeg ikke mit eget nummer i en telefonbog på nettet?
Enten har du hemmeligt eller udeladt nummer, eller også har den pågældende tjeneste ikke købt data fra dit teleselskab. Du kan kræve at blive optaget, når dine oplysninger er relevante for tjenestens formål.
Kan jeg få mine oplysninger slettet fra nummeroplysningen?
Ja. Du kan kræve, at dine nummeroplysningsdata ikke oplyses, og sletningen skal ske umiddelbart efter din henvendelse. Det må ikke koste noget.
Hvor længe går der, før jeg er væk fra 118.dk og Krak?
Det afhænger af selskabet og tjenesten. Telmore skriver, at 118.dk og Oplysningen (118) opdateres i løbet af en dags tid, mens andre tjenester kan tage længere. CBB skriver, at der kan gå op til 14 dage.
Mit nummer er slettet, men Google viser det stadig. Hvad gør jeg?
Bed først søgemaskinen om at fjerne søgeresultatet via dens formular. Afviser den, kan du klage til Datatilsynet og vedlægge søgemaskinens svar. Søgemaskinen fjerner kun søgeresultatet, ikke siden, det peger på.
Viser I, hvem der ejer et nummer?
Nej. Vi viser, hvilken udbyder nummerserien er tildelt i Digitaliseringsstyrelsens nummerregister, og hvad andre har fortalt om opkald fra nummeret. Vi har ingen navne og adresser på abonnenter.
Kan politiet finde ejeren af et hemmeligt nummer?
Den udtømmende nummerfortegnelse indeholder også hemmelige numre, og efter telelovens § 31, stk. 6, kan oplysninger fra den videregives til blandt andre de offentlige alarmtjenester, politiet og domstolene.