Anmeld telefonsvindel: trin for trin
Når et svindelopkald er lykkedes, tæller minutterne. Rækkefølgen er vigtig: først standser du det, der kan standses, så anmelder du, og til sidst hjælper du andre med at undgå det samme. Denne guide følger den rækkefølge og bygger på vejledningerne fra politiet, sikkerdigital.dk og Digitaliseringsstyrelsen.
Trin 1: Stands skaden
Sikkerdigital.dk deler det op efter, hvad du har givet fra dig:
| Du har oplyst | Gør dette straks |
|---|---|
| Kortoplysninger | Ring til din bank eller Nets, og spær kortet |
| MitID-oplysninger | Spær dit MitID, og kontakt Cyberhotlinen på 33 37 00 37 for råd |
| CPR-nummer | Anmeld det til politiet, og opret en kreditadvarsel |
| Penge er overført | Kontakt straks din bank og politiet |
Digitaliseringsstyrelsen siger det samme i én sætning: har du mistet penge som følge af svindelopkald eller svindel-sms’er, skal du straks kontakte din bank og politiet. Er dine oplysninger allerede misbrugt, skal du anmelde det til politiet og gøre indsigelse.
Numrene til spærring står på sikkerdigital.dk’s side om misbrug af kortoplysninger: du kan ringe til din bank eller til Nets på 44 89 29 29 for Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron og på 44 89 27 50 for MasterCard og Visa. Samme side gør opmærksom på en forskel, der har betydning for, hvad du skal gøre bagefter: det er ikke identitetstyveri, hvis nogen opsnapper dine kortoplysninger og misbruger dem. Kreditadvarslen i trin 2 er derfor kun relevant, når også dit CPR-nummer eller dit MitID er kommet ud.
Har du kun taget telefonen og lagt på igen, er der ikke noget at standse. Styrelsen skriver, at der ikke er noget i vejen med din telefon, og at svindlerne ikke er kommet i besiddelse af dine oplysninger, blot fordi du svarede.
Trin 2: Kreditadvarsel, hvis dit CPR-nummer er ude
En kreditadvarsel er ifølge sikkerdigital.dk et signal til banker og virksomheder om, at de skal være særligt opmærksomme med identitetskontrol, før de yder lån eller kredit. Sådan opretter du den:
- Gå ind på borger.dk.
- Søg på «Kreditadvarsel» i søgefeltet.
- Tryk «Start» i feltet «Indsæt eller fjern markering om kreditadvarsel i CPR».
- Log ind med MitID, og følg vejledningen.
Vil du senere fjerne advarslen, logger du ind samme sted og sletter markeringen.
To ting om kreditadvarslen står med småt i sikkerdigital.dk’s vejledning. Det er frivilligt for banker og virksomheder, om de tjekker CPR for kreditadvarsler, selv om mange gør det, før de for eksempel yder et forbrugslån. Advarslen er altså en hjælp og ikke en garanti. Og den virker også mod dig selv: du kan opleve, at det bliver sværere at opnå lån eller kredit, mens markeringen står der.
Trin 3: Anmeld til politiet
Telefonsvindel hører hos politiet under digital kriminalitet, sammen med blandt andet misbrug af kortoplysninger og investeringssvindel. Anmeldelsen sker på politiets hjemmeside. Blandt politiets egne eksempler på, hvad du som borger kan anmelde, er:
- Der er overført penge fra din bankkonto, eller der er foretaget ukendte betalinger med dit betalingskort.
- Nogen har kontaktet dig med det formål at få dig til at udlevere dit MitID, betalingskortoplysninger eller dine personlige oplysninger.
- Dit MitID eller andre personlige oplysninger er blevet brugt til at optage forbrugslån eller oprette abonnementer.
- Der er foretaget ukendte overførsler fra din betalingsapp.
Politiet beder dig have dette klar:
- Dit personlige MitID, eller MitID Erhverv, hvis du anmelder for en virksomhed eller forening.
- Dokumentation, du kan uploade: bankudtog, betalingskvittering eller korrespondance med gerningspersonen.
- En beskrivelse af sagens omstændigheder med så mange og fyldestgørende oplysninger som muligt.
Er dit MitID spærret, kan du anmelde uden, hvis du kan oplyse tidspunkt og årsag for spærringen. Du kan også få en anden til at anmelde på dine vegne, ringe 114 eller møde op på en politistation. Har du brug for akut udrykning, er det altid 112.
Det sker der bagefter
Du modtager en kvittering med Digital Post. Den indeholder et journalnummer, som du skal oplyse, hvis du senere henvender dig om anmeldelsen. Du bliver kontaktet, hvis der er brug for flere oplysninger. Politiet skriver, at de modtager mange anmeldelser og ikke på forhånd kan sige, hvornår din bliver behandlet.
Gem kvitteringen. Sikkerdigital.dk skriver, at en kopi af politianmeldelsen eller kvitteringen kan bruges som dokumentation over for kreditorer, pengeinstitutter og andre, hvis dine oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.
Hold øje med gæld i dit navn
Er dit CPR-nummer eller dit MitID kommet ud, er anmeldelsen ikke det sidste skridt. Sikkerdigital.dk’s side for ofre for identitetstyveri råder til at tjekke, om oplysningerne er brugt til at optage gæld i dit navn. Det kan du se i dine skatteoplysninger på skat.dk, fordi banker og finansieringsselskaber har pligt til at indberette gæld og renter til Skattestyrelsen.
Indberetningerne kommer med forsinkelse, så ét tjek er ikke nok. Renteudgifter for første kvartal kan ses i starten af maj, for andet kvartal i starten af august, for tredje kvartal i starten af november og for fjerde kvartal i starten af februar året efter. Den samlede restgæld bliver først synlig i februar året efter, at gælden er stiftet. Tjek, at du kan genkende de banker og selskaber, der har indberettet i dit navn.
Hvad du skal skrive ned
Skriv det ned, mens du husker det. Det gør det lettere at beskrive sagen for banken og politiet:
- Nummeret, der blev vist på din telefon, og dato og klokkeslæt for opkaldet.
- Hvem den, der ringede, udgav sig for at være, og hvad vedkommende bad dig om.
- Hvad du oplyste eller godkendte, og hvornår.
- Beløb, kontonumre og modtagere, hvis der er overført penge.
- Sms’er, e-mails og skærmbilleder, der hører til forløbet. Slet dem ikke, før sagen er anmeldt.
Husk, at nummeret på skærmen kan være forfalsket. Det hører stadig med i anmeldelsen, men det beviser ikke, hvem der ringede. Se Spoofing.
Få råd: Cyberhotlinen
Cyberhotline for digital sikkerhed har telefon 33 37 00 37. Den er åben hverdage kl. 8-20 og i weekender og på helligdage kl. 10-16. Uden for de tidsrum hjælper hotlinen kun med spærring af MitID. Hotlinen rådgiver om, hvad du skal gøre, hvis din identitet er stjålet eller misbrugt, og hvem det er relevant at kontakte. Den træffer ikke afgørelser og behandler ikke konkrete sager.
Advar andre
- Dit teleselskab. Digitaliseringsstyrelsen råder til at give teleselskabet nummeret, hvis du mistænker, at du har modtaget et svindelopkald eller en svindel-sms.
- Appen Mit digitale selvforsvar. Cyberhotlinen opfordrer til at indsende et tip i appen, når en henvendelse er falsk. Forbrugerrådet Tænk oplyser, at appen er gratis, findes til iOS og Android og sender besked om svindel, der er i omløb.
- Andre, der får samme opkald. Slå nummeret op på forsiden, og skriv kort, hvad opkaldet gik ud på. Skriv ikke navne eller private oplysninger om andre.
Var det salg og ikke svindel?
Var opkaldet et salgsopkald fra en virksomhed, er det Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med uanmodede telefonopkald. Reglerne og klagevejen står i Telefonsalg: hvornår må en virksomhed ringe?
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Sikkerdigital.dk: Hvis du er udsat for svindel
- Sikkerdigital.dk: Mine kortoplysninger bliver misbrugt
- Sikkerdigital.dk: Forebyg identitetstyveri med en kreditadvarsel
- Sikkerdigital.dk: Offer for identitetstyveri
- Digitaliseringsstyrelsen: Fup-opkald: spoofing, wangiri og svindel-sms'er
- Politiet: Anmeld kriminalitet
- Politiet: Anmeld økonomisk svindel på nettet og digital kriminalitet
- Sikkerdigital.dk: Cyberhotline for digital sikkerhed
- Forbrugerrådet Tænk: Appen Mit digitale selvforsvar
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg anmelde et svindelopkald, hvis jeg ikke har mistet penge?
Du kan anmelde det. Politiet nævner som eksempel, at nogen har kontaktet dig med det formål at få dig til at udlevere dit MitID, dine betalingskortoplysninger eller dine personlige oplysninger.
Kan jeg anmelde uden MitID?
Ja. Er dit MitID spærret, har politiet en særlig anmeldelse uden MitID. Du kan også anmelde ved at ringe 114 eller møde op på en politistation.
Hvornår hører jeg fra politiet?
Du får en kvittering med et journalnummer i Digital Post. Politiet skriver, at de ikke på forhånd kan sige, hvornår anmeldelsen bliver behandlet, og at du bliver kontaktet, hvis der er brug for flere oplysninger.
Hvad er Cyberhotlinen?
Cyberhotline for digital sikkerhed giver råd og vejledning på telefon 33 37 00 37. Den træffer ikke afgørelser og behandler ikke konkrete sager.
Hjælper det at skrive om nummeret her på siden?
Det hjælper andre, der bliver ringet op fra samme nummer. Det erstatter ikke en anmeldelse, og vi giver ikke oplysninger videre til politiet eller banken for dig.