Spoofing og falske opkald fra «banken» og «politiet»
«Det er fra bankens sikkerhedsafdeling. Vi kan se, at nogen er ved at tømme din konto.» Opkaldet kommer fra et dansk nummer, måske endda bankens eget. Alligevel sidder den, der ringer, et helt andet sted. Ved spoofing vælger den, der ringer, selv, hvilket nummer du får vist, og det er grundlaget for de falske opkald fra «banken» og «politiet». Denne guide forklarer teknikken, dækhistorierne, hvad du gør under opkaldet, hvad du gør, når det er dit eget nummer, der bliver misbrugt, og hvilke regler der er på vej.
Hvad er spoofing?
Digitaliseringsstyrelsen deler fupopkald i to typer. Spoofing er opkald, der viser et forfalsket telefonnummer, og som har til formål at franarre dig penge eller personlige oplysninger. Wangiri er korte opkald fra udlandet, hvor formålet er, at du ringer tilbage til et dyrt nummer.
Om spoofing skriver styrelsen, at svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et dansk nummer. Det ser ud, som om man bliver ringet op fra et dansk nummer, selv om opkaldet kommer fra et andet. Svindleren overtager ikke nummeret. Det danske nummer vises blot hos modtageren. Ofte er det udenlandske svindlere, der gemmer sig bag danske numre, fordi man har større tiltro til dem.
Teleselskaberne beskriver det samme fra deres side. Telenor skriver, at det med IP-telefoni er muligt at ringe op fra et hvilket som helst dansk telefonnummer, og at det rette telefonnummer derfor aldrig er en garanti for, at du taler med den rette.
Det er forklaringen på et mønster, mange kender: du ringer tilbage til nummeret, og enten findes det ikke, eller også svarer en fremmed, der ikke aner, hvad du taler om. Styrelsen beskriver netop det i sin nyhed om de nye regler: ringer man tilbage, findes nummeret enten ikke, eller det tilhører en tilfældig person.
Hvor udbredt er det?
Sikkerdigital.dk gengiver tallet fra analysen «Danskernes informationssikkerhed 2024»: 76 pct. af danskerne har været forsøgt svindlet i 2024. For 2022 lød tallet fra samme analyseserie på 57 pct., som blev udsat for svindelforsøg gennem opkald, mail eller sms. Det skrev Digitaliseringsstyrelsen, da den sammen med blandt andre Ældre Sagen, politiet og Finans Danmark udgav en folder med huskeregler. De to tal kommer fra hver sin udgave af analysen og er formuleret forskelligt, så de bør ikke læses som en præcis stigning.
Den typiske dækhistorie
Sikkerdigital.dk giver selv eksemplet: personen ringer fra «banken» og kan se, at du har været udsat for hacking, og at svindlere er ved at overføre penge fra din konto. Personen kan hjælpe dig her og nu, hvis du giver ham dine MitID-oplysninger. Historien kan fremstå meget reel, fordi svindlere er eksperter i at manipulere.
Telenor beskriver en variant, der ifølge selskabet for alvor slog igennem i løbet af 2023. En venlig stemme ringer fra «din bank», lyder oprigtigt bekymret og fortæller, at politiet har opdaget et hackerangreb, så din netbank ikke længere er sikker. Hun har oprettet en «sikkerhedskonto», som du kan flytte pengene over på, og hun guider dig trin for trin. Selskabet tilføjer, at banken, politiet og lignende instanser aldrig vil bede dig logge ind med MitID og flytte dine penge til en anden konto.
Det, der gør historien effektiv, er, at den vender tingene om. Du tror, du beskytter dine penge, mens du i virkeligheden giver adgangen fra dig. Derfor er rådet ikke at vurdere, om historien lyder rigtig, men at afbryde den.
Falske bankbude ved døren
Nogle svindlere nøjes ikke med telefonen. Sikkerdigital.dk advarer om, at de kan tilbyde at sende en «medarbejder» ud til din adresse, for eksempel med den forklaring, at dit kort er blevet misbrugt, og at de personligt vil hente det, så du kan få et nyt. Rådet er klart: banken eller politiet vil aldrig uopfordret komme hjem til dig for at hente betalingskort, koder, kontanter, smykker eller lignende. Dukker nogen alligevel op, så afvis at lukke dem ind.
Sådan genkender du opkaldet
Du kan ikke se det på nummeret. Du kan høre det på samtalen. Styrelsen beskriver det typiske mønster sådan: svindlerne ringer eller skriver om et problem, de siger er meget akut, og de vil have dig til at handle med det samme for at undgå et tab. Sikkerdigital.dk koger det ned til to spørgsmål:
- Kræver personen, at du udleverer personlige oplysninger eller overfører penge? Det kan være kontonumre, personnummer, MitID-oplysninger eller kodeord, med det påskud at det skal standse en overførsel fra din konto.
- Forsøger personen at give indtryk af, at situationen er akut eller har store konsekvenser? Dækhistorien kræver typisk, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om.
Ingen offentlige myndigheder eller banker vil bede dig overføre penge eller udlevere personlige oplysninger over telefonen, skriver sikkerdigital.dk. Samme side slår fast, at det ikke er nok at google et telefonnummer, hvis du er usikker, netop fordi visningen kan være forfalsket.
Styrelsens eget råd om spoofing kan siges i én sætning: afgiv aldrig personlige oplysninger over telefonen, medmindre det er til en person eller virksomhed, du selv har kontaktet.
«Men de vidste jo, hvem jeg var»
At svindleren kender dit navn, din adresse eller din bank, beviser ingenting. Mange svindlere finder ifølge sikkerdigital.dk deres ofres navn, telefonnummer og adresse på internettet, for eksempel i nummeroplysningen. På siden Træk vejret, før du klikker forklarer sikkerdigital.dk resten: svindlere gætter ofte og bruger det, der er aktuelt på årstiden, og konkrete oplysninger som dit navn eller brugernavn kan stamme fra lister fra tidligere hackerangreb. Ofte har de kun denne ene oplysning om dig.
Samme side forklarer, hvorfor også forsigtige mennesker falder i. Vi er nemmest at svindle, når vi er optaget af noget andet, og svindlerne spiller på frygt, håb og glæde for at få en hurtig reaktion. Adfærdsforsker Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitet, der har bistået med rådene, siger det sådan: ryger du i fælden, betyder det ikke, at svindlerne er klogere end dig, men at de er gode til at fange dig på de dage, hvor du er stresset eller allermest følsom.
Gør dette, mens opkaldet er i gang
- Tag den med ro. Lad ikke svindlerne presse dig til at handle forhastet. Politi, myndigheder og banker vil aldrig uopfordret bede om dine personlige oplysninger.
- Afbryd opkaldet. Hvis en myndighed ringer op, kan du altid afbryde opkaldet og ringe til hovednummeret for at dobbelttjekke afsenderen. Politiet siger det ligeud: ringer nogen fra et nummer, du ikke kan genkende, behøver du ikke at være høflig. Smæk røret på, hvis du fornemmer, at du er ved at blive svindlet.
- Find selv nummeret. Brug det hovednummer, du kender, eller det, der står på bankens eller myndighedens egen hjemmeside. Brug ikke et nummer, den, der ringede, giver dig. Telenor foreslår en enkel prøve: bed om personens navn, læg på, ring til banken, og spørg efter personen.
- Godkend intet med MitID. Sikkerdigital.dk har tre råd om MitID: del aldrig dine MitID-oplysninger med andre, vælg et stærkt bruger-id, og læs altid, hvad du er ved at godkende. Har du godkendt en anmodning, du ikke selv har sat i gang, er det ifølge sikkerdigital.dk en grund til at spærre dit MitID.
Du kan også bede personen ringe tilbage senere. Det giver dig ifølge sikkerdigital.dk ro til at overveje, om noget i historien ikke passer. Spørg en ven eller et familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Hvad et opslag kan fortælle dig
Et opslag i nummerregistret kan ikke afsløre spoofing direkte, men det kan give et fingerpeg. Digitaliseringsstyrelsen tildeler numre til teleselskaberne i serier, og serier, der ikke er tildelt nogen, står som ledige. Viser et opslag på forsiden, at nummeret ligger i en ledig serie, kan ingen abonnent have fået nummeret af et teleselskab. Så er nummeret på din skærm ikke det, opkaldet kom fra.
Det omvendte gælder ikke. At serien er tildelt en udbyder, betyder ikke, at opkaldet er ægte, for svindlerne viser også numre, der er i brug hos almindelige mennesker. Vi kan vise, hvilken udbyder nummerserien er tildelt, og hvad andre har skrevet om nummeret. Vi kan ikke vise, om netop dit opkald kom fra det nummer. Et nummer, der i en periode har været misbrugt, kan tilhøre en helt uskyldig abonnent.
Når dit eget nummer bliver brugt
Fremmede ringer og spørger, hvorfor du har ringet til dem, men du har ikke ringet. Styrelsens forklaring er, at svindlere har ændret visningen af deres nummer, så det ser ud, som om de ringer fra dit. De har ikke overtaget dit telefonnummer. De har kun ændret visningen af deres eget.
- Forklar det kort til dem, der ringer. Sig, at dit nummer er blevet misbrugt til spoofing, og at du ikke har ringet.
- Fortæl det til dit teleselskab. Styrelsen råder i det hele taget til at give teleselskabet besked om numre, der bruges til svindelopkald.
- Hav tålmodighed. Styrelsen skriver, at svindlerne ofte skifter det nummer, de gemmer sig bag. Telenor sætter tal på: selskabets erfaring er, at svindlerne som regel kun benytter et nummer til spoofing i en til to uger.
Teleselskabet kan ikke standse misbruget ved at spærre nummeret. Telenor forklarer hvorfor: en spærring ville betyde, at du ikke selv kunne bruge din telefon. Selskabet kan i stedet give dig et nyt nummer, men anbefaler at vente, selv om det kan være voldsomt belastende, mens det står på.
Nye regler: teleselskaberne skal blokere
Den 29. september 2026 meddelte Digitaliseringsstyrelsen, at danske teleselskaber vil blive forpligtet til at blokere opkald, der foregiver at ringe med danske telefonnumre. En bekendtgørelse om validering og blokering af svindelkommunikation blev sendt i høring sammen med ændringer af nummerplanen og reglerne om persondatasikkerhed.
Princippet er enkelt. Reglerne skal gøre det muligt for teleselskaberne at fastslå, om det viste telefonnummer befinder sig i Danmark. Hvis en telefon med et dansk nummer befinder sig i Danmark, men et opkald med det samme nummer kan spores til udlandet, må nummervisningen være forfalsket. Så anses opkaldet for et svindelopkald, der skal blokeres.
På Høringsportalen er høringsfristen angivet til den 30. oktober 2026 og ikrafttrædelsesdatoen til den 1. januar 2027. Styrelsen skriver, at udbyderne derefter skal implementere tekniske foranstaltninger i deres systemer, før tiltaget får effekt. Reglerne var altså ikke trådt i kraft, da vi læste kilderne, og bekendtgørelsen forelå kun som udkast.
Styrelsen lover ikke for meget. Tiltaget vil ikke blokere for al svindel med opkald, men forventes at gøre det markant sværere for svindlerne at foregive at ringe med danske numre. Opkald, der åbent kommer fra udenlandske numre, og svindel på sms og i beskedapps bliver ikke stoppet af den regel.
Forebyg: gør dig sværere at finde og sværere at tømme
Politiets råd, som er skrevet med ældre for øje, men gælder alle, indeholder to konkrete ting, du kan gøre i dag:
- Sæt en beløbsgrænse. Få sat en maksimal beløbsgrænse på dit hævekort og din netbank. Det begrænser, hvor meget svindlerne kan hæve.
- Kom ud af nummeroplysningen. Tal med teleselskabet om, at dit nummer ikke skal fremgå af kontaktsider på nettet. Det er ifølge politiet den vej, svindlerne finder deres ofre. Sikkerdigital.dk giver samme råd og kalder det udeladt nummer: venner og familie kan stadig ringe til dig og se, at det er dig, der ringer. Forskellen på begreberne står i Skjult, hemmeligt og udeladt nummer.
Politiet opfordrer desuden alle, der har kontakt med ældre mennesker, til at sprede rådene. Har du forældre eller bedsteforældre, er det en samtale værd: aftal, at de lægger på og ringer til dig, hvis «banken» ringer.
Hvis skaden er sket
Har du blot taget telefonen og lagt på, er der ifølge styrelsen ingen skade sket. Problemerne opstår først, hvis du har afgivet oplysninger.
Har du sagt for meget, handler det om tid. Har du opgivet kortoplysninger, skal du ifølge sikkerdigital.dk straks ringe til din bank eller Nets og spærre kortet. Har du mistanke om, at dit MitID er kommet i forkerte hænder, har du pligt til straks at spærre det. Du kan spærre det midlertidigt selv, eller du kan ringe til MitID-support på 33 98 00 10, som har åbent kl. 8-20 på hverdage og kl. 10-16 i weekender. Uden for åbningstiden kan Cyberhotlinen på 33 37 00 37 spærre det. Derefter anmelder du til politiet. Hele forløbet er gennemgået trin for trin i Anmeld telefonsvindel.
Lad ikke skam holde dig tilbage. Sikkerdigital.dk skriver, at mange bliver flove og derfor ikke får reageret, og at det er forkert: alle kan falde i, og ingen kan kende alle tricks. Hold også øje bagefter. Oplysninger er en handelsvare mellem svindlere, og der kan ifølge siden gå seks måneder, før du opdager, at de er blevet misbrugt.
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Digitaliseringsstyrelsen: Fup-opkald: spoofing, wangiri og svindel-sms'er
- Digitaliseringsstyrelsen: Nye regler skal bekæmpe svindelopkald (nyhed 29. september 2026)
- Høringsportalen: Høring over bekendtgørelse om validering og blokering af svindelkommunikation
- Sikkerdigital.dk: Sådan spotter du telefonopkald fra svindlere (vishing)
- Sikkerdigital.dk: Hvem taler du egentlig med? Tre råd mod digital svindel
- Digitaliseringsstyrelsen: Ny folder samler de bedste tips til at undgå digital svindel (nyhed 12. januar 2024)
- Sikkerdigital.dk: Træk vejret, før du klikker
- Sikkerdigital.dk: Gode råd: Pas på dit NemID/MitID
- Sikkerdigital.dk: Har du mistanke om, at dit MitID bliver misbrugt?
- Sikkerdigital.dk: Hvis du er udsat for svindel
- Politiet: Svindel rettet mod ældre (Midt- og Vestsjællands Politi)
- Telenor: Vær på vagt: Sådan beskytter du dig mod phishing og vishing
- Telenor: Fupopkald
- Telenor: Anmeld fupopkald eller sms'er
- Digitaliseringsstyrelsen: Nummerregistret: disponering af den danske nummerplan
Ofte stillede spørgsmål
Nummeret på skærmen var bankens rigtige nummer. Er opkaldet så ægte?
Ikke nødvendigvis. Svindlere kan ændre visningen af det nummer, de ringer fra, så det ligner bankens eller politiets. Læg på, og ring selv til bankens hovednummer.
Ringer banken nogensinde og beder om mine MitID-oplysninger?
Nej. Sikkerdigital.dk skriver, at hverken offentlige myndigheder eller private virksomheder som banker nogensinde vil bede dig om dine MitID-oplysninger, hverken på e-mail, sms eller telefon.
Er min telefon hacket, hvis mit nummer bliver brugt til spoofing?
Nej. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at svindlerne ikke har overtaget dit telefonnummer, men blot ændret visningen af deres eget.
Skal jeg skifte nummer, hvis svindlere bruger mit?
Det er sjældent nødvendigt. Telenor oplyser, at svindlerne som regel kun bruger et nummer til spoofing i en til to uger, og anbefaler derfor at vente.
Den, der ringede, kendte mit navn og min adresse. Hvordan?
Mange svindlere finder ifølge sikkerdigital.dk navn, telefonnummer og adresse på internettet, for eksempel i nummeroplysningen. Oplysninger kan også stamme fra tidligere hackerangreb.
Kommer politiet eller banken hjem og henter mit kort?
Nej. Sikkerdigital.dk skriver, at banken eller politiet aldrig uopfordret vil komme hjem til dig for at hente betalingskort, koder, kontanter eller smykker.
Hvornår begynder teleselskaberne at blokere spoofede opkald?
De nye regler forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. Derefter skal udbyderne indføre tekniske foranstaltninger i deres systemer, før blokeringen får virkning.
Stopper de nye regler al telefonsvindel?
Nej. Digitaliseringsstyrelsen skriver selv, at tiltaget ikke vil blokere for al svindel med opkald, men forventes at gøre det markant sværere at foregive at ringe med danske numre.