Den danske nummerplan: +45 og otte cifre

Et dansk telefonnummer har otte cifre og intet områdenummer. Det gør nummerplanen let at bruge og svær at aflæse: du kan ikke se på et nummer, hvor i landet det hører hjemme. Til gengæld kan de første cifre fortælle noget om, hvad nummeret er beregnet til, og hvilken udbyder det er tildelt. Her er opbygningen, som den står i reglerne, og tallene, som de står i nummerregistret.

Otte cifre og ingen områdenumre

Digitaliseringsstyrelsen beskriver den danske nummerplan som en lukket, ikke-geografisk plan på otte cifre. Det betyder, at et abonnentnummer ikke kan have mere end otte cifre, og at numrene ikke indeholder information om, hvor i landet de hører til. Planen bygger på internationale standarder, især ITU’s anbefaling E.164, og den er fælles og entydig: et givent nummer har kun én anvendelse, uanset hvilket net du ringer fra.

Hovedparten af numrene er ottecifrede. Derudover findes der tolvcifrede numre til kommunikation mellem maskiner og kortnumre med tre, fire, fem eller seks cifre, for eksempel 112.

Hvad det første ciffer afgør

Fordelingen står i bekendtgørelsen om den samlede danske nummerplan. Efter § 11 bruges cifrene 2 til 9 som første ciffer i ottecifrede numre, mens cifrene 0 og 1 bruges til numre på to til seks cifre. Cifrene 37 indleder de tolvcifrede numre.

Begynder medLængdeBrug efter bekendtgørelsen
00–Kun som udlandspræfiks (§ 12)
100–1094 cifreOperatørforvalgskoder (§ 14)
11 og 123 cifreTrecifrede kortnumre, heraf 112 kun som alarmnummer (§§ 13 og 15)
1166 cifreHarmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning (§ 16)
184 cifreBlandt andet nummeroplysningstjenester og tjenester af særlig samfundsmæssig betydning (§ 18)
2–98 cifreAbonnentnumre til mobil og fastnet
3712 cifreKun kommunikation mellem maskiner (§ 22)
801–8098 cifreTjenester uden opkalds- eller minutbaseret betaling for den, der ringer (§ 19)
901–905 og 9098 cifreOvertakserede tjenester (§§ 20 og 21)

Mobil eller fastnet?

Styrelsen oplyser, hvilke serier der fortrinsvis er afsat til mobilkommunikation: numre, der begynder med 2, 30, 31, 40, 41, 42, 50, 51, 52, 53, 60, 61, 71, 81, 91, 92 og 93. Dertil kommer en lang række trecifrede serier, som styrelsen har afsat til mobil i stedet for fastnet, blandt andre 342, 356, 431, 542, 627 og 771. Den fulde liste står på styrelsens side.

Det afgørende ord er «fortrinsvis». Nummerregistret bruger selv betegnelserne «8-cifrede numre fortrinsvis til mobilkommunikation» og «8-cifrede numre fortrinsvis til fastnetkommunikation». En serie siger altså, hvad numrene er tænkt til, ikke hvad det enkelte nummer bruges til i dag. Derfor viser vi altid registrets egen betegnelse ved siden af vores korte ord «mobilnummer» eller «fastnetnummer».

Sådan fordeler numrene sig i registret

Tallene herunder er talt op i vores kopi af nummerregistret, som senest er hentet 21. november 2026. De opdateres, når registret ændrer sig.

TypeTildelte serierTildelte numreLedige serierLedige numre
Mobilnumre1.52825.702.00095221.000
Fastnetnumre8.54714.645.4001.0141.077.000
Frikaldsnumre (80)57267.6002873.000
Overtakserede numre (90)134.9001432.000

I alt er 10.145 ottecifrede serier med 40.619.900 numre tildelt 79 udbydere. Tildelt betyder, at en udbyder råder over numrene. Det betyder ikke, at hvert nummer er i brug hos en kunde. Serierne kan gennemses under Nummerserier, og udbyderne under Udbydere.

Tildelte numre er ikke abonnementer

Tallene i registret siger, hvor mange numre udbyderne råder over, ikke hvor mange der er i brug. Forskellen er stor. Digitaliseringsstyrelsens telestatistik opgør antallet af mobilabonnementer ved udgangen af 2025 til 9.064.612, svarende til 150,37 pr. 100 indbyggere. Tallet omfatter også mobilt bredbånd og aktive taletidskort. I registret er der samtidig tildelt 25.702.000 numre i de serier, der fortrinsvis er afsat til mobilkommunikation. Udbyderne har altså væsentligt flere numre på lager, end der er abonnementer.

Forklaringen ligger i måden, numre tildeles på: i hele blokke og på forhånd. Samme statistik viser, at fastnettet fylder mindre og mindre. Der var 495.767 abonnementer på fastnet IP-telefoni ved udgangen af 2025 mod 567.883 to år tidligere, selv om fastnetserierne stadig udgør en stor del af de tildelte numre.

Fem udbydere har det meste

Numrene er ikke jævnt fordelt. De fem udbydere med flest tildelte ottecifrede numre råder tilsammen over 79 pct. af alle tildelte numre i vores kopi af registret.

Udbyder i registretSerierNumre i altHeraf mobilHeraf fastnet
TDC Net A/S8.05112.460.200012.234.100
Nuuday A/S4177.347.0007.325.00022.000
Telenor A/S2435.319.0004.498.000810.000
Norlys Telco A/S2614.689.0004.140.000545.000
CBB Mobil A/S1632.080.0002.080.0000

Navnene er de selskabsnavne, registret bruger. Registret viser den udbyder, serien er tildelt. Sælger selskabet abonnementer under andre navne, fremgår det ikke af registret.

Serier, blokke og udbydere

Numre tildeles ikke enkeltvis. Efter bekendtgørelsens § 3 tildeles nummerserier i blokke på 100, 1.000, 10.000, 100.000 eller 1.000.000 numre, og efter § 5 tildeles almindelige ottecifrede numre i blokke på 1.000, 10.000 eller 100.000. I 80- og 90-serierne kan blokkene være på 100 eller 1.000 numre. Det er derfor, et opslag hos os viser en serie som «33 12 xx xx» og ikke et enkelt nummer.

Numrene tildeles efter § 4 kun til erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, ikke til slutbrugere. Du får dit nummer af dit teleselskab, som har fået serien af styrelsen. Skifter du selskab, kan du tage nummeret med, og så står serien fortsat hos den oprindelige udbyder i registret. Det er forklaret i Nummerportering.

Sådan får en udbyder numre

Tildelingen følger faste regler i bekendtgørelsens kapitel 3, og de forklarer en del af det, man ser i registret:

En udbyder kan ikke frit sælge sine serier videre. Overdragelse til en anden udbyder kræver godkendelse (§ 9, stk. 2). Serier kan leveres tilbage, men kun i samlede serier på mindst 1.000 numre, hvori der ikke er porteret numre til andre udbydere (§ 9, stk. 5). Registret oplyser for nogle serier tidligere indehavere, og dem viser vi på nummersiden, når de findes.

Kan numre tages tilbage?

Ja, på tre måder, og varslerne er lange, når numrene er i brug:

SituationRegelVarsel
Alvorlige og gentagne overtrædelser af reglerne eller vilkåreneTilbagekaldelse (§ 27)Intet varsel angivet
Ændringer i den samlede nummerplanInddragelse (§ 28)3 år
Numrene er ikke taget i brug eller bruges ikke længereInddragelse (§ 28)6 måneder
Numre ændres eller erstattes af hensyn til kapacitetenÆndring (§ 29)3 år, efter offentlig høring på mindst fire uger

For dig som abonnent betyder det, at dit nummer ikke forsvinder fra den ene dag til den anden, fordi reglerne ændres. Efter § 30 kan staten til gengæld ikke gøres økonomisk ansvarlig for udbydernes omkostninger ved tilbagekaldelser, inddragelser og ændringer.

+45 og måden at skrive numre på

Inden for Danmark ringer du op ved at taste de otte cifre. Bekendtgørelsens § 23 tillader også, at et indenlandsk opkald foretages ved at taste 00 efterfulgt af landekoden 45 og nummeret. På en mobiltelefon skrives det internationale præfiks som et plus, så det samme nummer bliver +45 efterfulgt af de otte cifre.

Samme paragraf forklarer de koder, der begynder med stjerne eller firkant. Efter stk. 3 kan et opkald fra en slutbruger til dennes egen udbyder i forbindelse med netinterne tjenester indledes med en kombination af cifre og tegn, der begynder med * eller #. Vi læser bestemmelsen sådan, at tastekoder som #31#, som teleselskaberne oplyser til at skjule nummeret for et enkelt opkald, hører hjemme her: de er ikke telefonnumre i nummerplanens forstand, men kombinationer, der går til din egen udbyders net.

Fordi der ikke er noget indledende nul, er der ingen cifre at fjerne, når landekoden sættes på. Vores søgefelt accepterer begge former: de otte cifre alene, eller med +45 eller 0045 foran. Vi viser numrene i den gængse danske skrivemåde med to cifre ad gangen.

Særlige numre

Tre grupper skiller sig ud fra de almindelige abonnentnumre. Numre i serierne 801 til 809 må kun bruges til tjenester, hvor den, der ringer, ikke betaler pr. opkald eller pr. minut, og numre i serierne 901 til 905 og 909 er afsat til overtakserede tjenester. Begge er beskrevet i 80-numre og 90-numre. De korte numre som 112, 114 og 116-numrene har deres egen guide: Korte numre.

Bemærk forskellen mellem 90 og resten af 9-serien. Det er kun de seks serier 901, 902, 903, 904, 905 og 909, der koster ekstra. Et nummer, der begynder med 91, 92 eller 93, er et almindeligt abonnentnummer, som regel en mobil.

Det står ikke i nummerplanen

Tre ting, man kunne tro hørte hjemme i nummerplanen, gør det ikke eller kun delvist:

Vil du læse reglerne selv, har styrelsen samlet dem på siden Love og bekendtgørelser for numre. Den peger på telelovens afsnit III, §§ 21 til 32, som de bestemmelser, der er særligt relevante for nummerområdet.

Regler under ændring

Den gældende bekendtgørelse er fra december 2020. Et udkast til en ny bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan var i høring i efteråret 2026 sammen med nye regler om blokering af svindelopkald, med 1. januar 2027 som angivet ikrafttrædelsesdato. Denne guide beskriver de regler, der gjaldt, da vi læste kilderne.

Læser du selv bekendtgørelsen, vil du se, at den overalt nævner Energistyrelsen. Det er den myndighed, der administrerede nummerplanen, da bekendtgørelsen blev udstedt. Efter den gældende telelovs § 21 er det Digitaliseringsstyrelsen, der udarbejder, bekendtgør og administrerer den samlede danske nummerplan, og det er også Digitaliseringsstyrelsen, der offentliggør nummerregistret.

Kilder

Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.

  1. Digitaliseringsstyrelsen: Den samlede danske nummerplan
  2. Retsinformation: Bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan, BEK nr. 1883 af 07/12/2020
  3. Digitaliseringsstyrelsen: Nummerregistret: disponering af den danske nummerplan
  4. Digitaliseringsstyrelsen: Love og bekendtgørelser for numre
  5. Retsinformation: Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), LBK nr. 681 af 16/06/2025
  6. Digitaliseringsstyrelsen: Telestatistik (hovedtal 2025)
  7. Digitaliseringsstyrelsen: Om SMS-koder
  8. Høringsportalen: Høring over bekendtgørelse om validering og blokering af svindelkommunikation

Ofte stillede spørgsmål

Har Danmark områdenumre?

Nej. Digitaliseringsstyrelsen beskriver nummerplanen som en lukket, ikke-geografisk plan på otte cifre. Numrene indeholder ingen oplysning om, hvor i landet de hører til.

Kan jeg se på de første cifre, om et nummer er en mobil?

Kun med forbehold. Nogle serier er fortrinsvis afsat til mobilkommunikation og andre til fastnet, men ordet er netop fortrinsvis, og et nummer kan være flyttet til en anden udbyder og en anden type tjeneste.

Hvordan skriver jeg et dansk nummer med landekode?

Med +45 foran de otte cifre, for eksempel +45 12 34 56 78. Der skal ikke fjernes eller tilføjes et nul, for danske numre har intet indledende nul.

Hvem bestemmer over numrene?

Digitaliseringsstyrelsen tildeler nummerserier til teleudbydere efter teleloven og bekendtgørelsen om den samlede danske nummerplan. Numre tildeles ikke direkte til slutbrugere.

Hvorfor er der flere mobilnumre, end der er danskere?

Fordi numre tildeles udbyderne i hele blokke på forhånd, og fordi mange har mere end ét abonnement. Ved udgangen af 2025 var der ifølge Telestatistikken 150,37 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere.

Kan et teleselskab miste sine numre?

Ja. Efter bekendtgørelsen kan numre tilbagekaldes ved alvorlige og gentagne overtrædelser, og numre, der ikke er taget i brug eller ikke længere bruges, kan inddrages med seks måneders varsel.

Hvorfor står der Energistyrelsen i bekendtgørelsen?

Bekendtgørelsen er fra december 2020 og nævner den myndighed, der dengang administrerede nummerplanen. Teleloven lægger i dag opgaven hos Digitaliseringsstyrelsen.

Hvad er et tolvcifret nummer?

Tolvcifrede numre i serien 37 er afsat til kommunikation mellem maskiner, såkaldt M2M. Dem bliver du ikke ringet op fra.