«Hej mor»-sms og andre falske beskeder
«Hej mor, min telefon er gået i stykker. Det her er mit nye nummer.» Beskeden kommer fra et nummer, du ikke kender, og den lyder som dit barn. Svindel på sms følger faste mønstre, og kender du dem, er de fleste beskeder lette at gennemskue. Her er de to typer, myndighederne advarer mest om, de fem tegn, du kan holde øje med, og hvad du gør, hvis du har svaret.
To slags falske beskeder
Digitaliseringsstyrelsen beskriver svindel via sms, også kaldet smishing, som falske beskeder, kriminelle sender for at franarre dig penge eller personlige oplysninger. Afsenderne udgiver sig ofte for at være offentlige myndigheder, banker, pakkefirmaer eller familiemedlemmer. Det giver to hovedtyper:
- Beskeden fra en «virksomhed» eller «myndighed». En pakke mangler porto, dit MitID stopper med at virke, eller der er ny post til dig. Beskeden indeholder et link.
- Beskeden fra en «bekendt». Et barn, en ven eller et familiemedlem har fået nyt nummer og har akut brug for penge.
«Hej mor»: bekendt i knibe
Sikkerdigital.dk kalder metoden «bekendt i knibe»-svindel og beskriver «Hej mor/Hej far»-beskeden som et af de mest udbredte svindelnumre. Du modtager en besked fra et ukendt nummer, hvor afsenderen udgiver sig for at være dit barn. «Barnet» oplyser typisk, at telefonen er gået i stykker, og at de har fået nyt nummer. Derefter beder de om hjælp til en straksoverførsel, for eksempel til at betale en akut regning.
Beskederne er skrevet i en familiær tone, så afsenderen lyder som en, vi kender og stoler på. Ingen røde lamper blinker, og tonen får os til at reagere hurtigt uden at stille spørgsmål. Siden oplyser med politiet som kilde, at politiet modtog 3.868 anmeldelser om «bekendt i knibe»-svindel i 2024. Det er en stigning på 637 pct. fra 2023, hvor tallet var 525.
Den samme svindel findes på sociale medier, hvor svindleren har fået adgang til en vens konto og skriver fra vennens rigtige profil. Her sker overførslen som regel over MobilePay med løfte om snarlig tilbagebetaling.
Sikkerdigital.dk har to råd, som er skrevet i samarbejde med politiet:
- Ring altid til personen, før du overfører penge, eller mød dem fysisk. Ring på det nummer, du plejer at bruge. Påstår de, at mobilen ikke virker, så bed dem låne en telefon og ringe dig op.
- Stil et kontrolspørgsmål. Spørg om noget, kun den rigtige person kan svare på, og som ikke er let at finde på nettet: en fælles oplevelse, en særlig vane eller en barndomsven. Svarer personen vagt eller forkert, er der formentlig en svindler på spil.
Fem tegn på en falsk besked
For beskeder fra «virksomheder» og «myndigheder» opstiller sikkerdigital.dk fem tegn:
| Tegn | Det skal du se efter |
|---|---|
| Personlige oplysninger kræves | Du bliver bedt om kontonummer, personnummer eller kodeord. Så kan du være sikker på, at det er fup |
| Sprog- og stavefejl | Mærkelige formuleringer og dårlige oversættelser, som en professionel afsender ikke ville lave |
| Mistænkelige links | Et navn, der er stavet næsten rigtigt, eller et langt link, hvor navnet ikke passer med afsenderen |
| Du skal handle med det samme | En frist på få timer, før et abonnement eller en adgang angiveligt lukker |
| Ingen relation til afsenderen | En bank, du ikke er kunde i, eller en konkurrence, du ikke har deltaget i |
Siden tilføjer en tommelfingerregel om links: beskeder fra offentlige myndigheder vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider som borger.dk eller politi.dk. Er du i tvivl om en afsender eller et link, så gå selv til afsenderens hovedside i stedet for at trykke.
Du kan ikke stole på afsendernummeret
Det tekniske fifleri, der kaldes spoofing, bruges også i beskeder. Sikkerdigital.dk skriver, at svindlere kan ændre visningen af det nummer, de skriver fra, så det fremstår identisk med for eksempel bankens eller politiets. Derfor kan en falsk besked lægge sig i samme tråd som de ægte beskeder, du plejer at få fra den afsender.
Et opslag på nummeret kan altså ikke frikende en besked. Det kan til gengæld vise, om andre har fået samme besked fra samme nummer. Baggrunden står i Spoofing.
Gør dette med beskeden
- Klik ikke på links, og svar ikke på beskeden. Det er Cyberhotlinens råd.
- Slet sms’er, der beder dig trykke på links eller indsende personlige oplysninger. Det er Digitaliseringsstyrelsens råd.
- Er du i tvivl om, hvorvidt henvendelsen er ægte, så kontakt afsenderen via den officielle hjemmeside eller det officielle telefonnummer.
- Giv dit teleselskab nummeret, hvis du mistænker en svindel-sms.
- Indsend et tip i appen Mit digitale selvforsvar, så andre bliver advaret. Appen er gratis og sender besked, når der er falske sms’er og anden svindel i omløb.
Vil du have en andens vurdering, kan du ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Hotlinen kan hjælpe dig med at vurdere henvendelsen og vejlede dig om, hvad du skal gøre.
Hvis du har svaret, trykket eller betalt
Har du trykket på et link eller afgivet personlige oplysninger, skal du ifølge Digitaliseringsstyrelsen hurtigst muligt kontakte din bank, så du kan få spærret din konto. Har du overført penge til en «bekendt», så ring til Cyberhotlinen, og anmeld svindlen til politiet. Hotlinen kan også hjælpe med anmeldelsen. Rækkefølgen og det, du skal have klar, står i Anmeld telefonsvindel.
Hold til sidst øje med, hvad du godkender. Sikkerdigital.dk minder om altid at tjekke, hvad du bliver bedt om at godkende i MitID-appen og i bekræftelses-sms’er. Ringer «banken» lige efter en mistænkelig sms, hører de to ting sammen. Det forløb er beskrevet i Spoofing og falske opkald fra «banken» og «politiet».
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Digitaliseringsstyrelsen: Fup-opkald: spoofing, wangiri og svindel-sms'er
- Sikkerdigital.dk: Bekendt i knibe-svindel
- Sikkerdigital.dk: Sådan spotter du falske beskeder (smishing)
- Sikkerdigital.dk: Cyberhotline for digital sikkerhed
- Forbrugerrådet Tænk: Appen Mit digitale selvforsvar
Ofte stillede spørgsmål
Beskeden ligger i samme tråd som de ægte beskeder fra min bank. Er den så ægte?
Ikke nødvendigvis. Sikkerdigital.dk skriver, at en besked godt kan være falsk, selv om den ligger i samme tråd som de beskeder, du plejer at få fra for eksempel MitID eller Digital Post, fordi afsendernummeret kan forfalskes.
Jeg har trykket på linket, men ikke tastet noget. Hvad gør jeg?
Digitaliseringsstyrelsen råder til hurtigst muligt at kontakte din bank, hvis du har trykket på et link i en sms eller afgivet personlige oplysninger. Cyberhotlinen på 33 37 00 37 kan vejlede dig om, hvad du ellers skal gøre.
Hvor mange bliver snydt af «Hej mor»-beskeder?
Politiet modtog 3.868 anmeldelser om «bekendt i knibe»-svindel i 2024 mod 525 i 2023. Tallene står på sikkerdigital.dk med politiet som kilde.
Skal jeg svare og bede dem holde op?
Nej. Cyberhotlinens råd er ikke at klikke på links og ikke at svare på beskeden.
Kan jeg slå afsenderens nummer op her?
Ja, hvis det er et dansk ottecifret nummer. Du ser, hvilken udbyder serien er tildelt, og hvad andre har skrevet. Husk, at afsendernummeret kan være forfalsket.