Klag over dit teleselskab: sådan gør du

En regning med opkald, du ikke kan genkende. Et abonnement, du ikke mener at have bestilt. Et nummer, der ikke blev flyttet til tiden. Klager over teleselskaber følger én fast rækkefølge, og klagenævnet går først ind i sagen, når selskabet har haft den. Her er rækkefølgen, fristerne og hvem der behandler hvad.

Trin 1: Klag skriftligt til selskabet

Digitaliseringsstyrelsen er klar i mælet: begynd altid med at klage til selskabet. Du skal normalt have klaget til det selskab, der har leveret ydelsen, før du går til en klageinstans, og du skal have modtaget selskabets afgørelse.

Hvad sker der med regningen imens?

Klager du over en telefonregning, skal selskabet ifølge styrelsen sætte regningen i bero. Det betyder, at selskabet ikke må opkræve det beløb, der er klaget over, så længe klagen behandles, og det må heller ikke lukke telefonen på grund af manglende betaling af netop det beløb. Renter sættes dog ikke i bero.

Der er én undtagelse. Har du talt for et beløb, der overskrider det højeste månedsbeløb i de seneste tre måneder, før du klagede, må selskabet spærre telefonen, så du ikke kan ringe ud. Andre kan stadig ringe til dig, og du skal altid kunne ringe til 112.

Trin 2: Teleankenævnet

Teleankenævnet beskriver sig selv som et uafhængigt, godkendt forbrugerklagenævn, der behandler klager på teleområdet: fastnet, mobil og internetforbindelser. Du kan klage som privat forbruger, når du har klaget skriftligt til dit teleselskab, og selskabet har svaret. Klagen indgives online, og nævnet oplyser et klagegebyr på 175 kr.

Digitaliseringsstyrelsen nævner blandt andet, at du kan gå til nævnet med:

Betingelsen er, at du kan gøre dit krav op i penge. Nævnet kan heller ikke tage stilling, hvis sagen er afgjort ved dom, retsforlig eller voldgift, eller hvis et andet klagenævn eller en offentlig myndighed skal behandle klagen.

Hvem behandler hvad?

Du er utilfreds medFørstDerefter
Telefonregningen eller abonnementetTeleselskabetTeleankenævnet
Selve telefonen eller en anden vareSælgerenKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen, se forbrug.dk
Opkrævning for indholdstakserede sms’er, du ikke har købtTeleselskabetTeleankenævnet
Indholdet af en ydelse købt på smsVirksomheden, der har leveret ydelsenForbrugerklagenævnet hos Nævnenes Hus
Uanmodede salgsopkaldSig fra over for virksomhedenForbrugerombudsmandens klageformular

En indholdstakseret sms er ifølge styrelsen en enkeltstående ydelse eller et abonnement, som købes via sms og betales på telefonregningen, for eksempel en billet, et onlinespil, en sms-afstemning eller en donation. Leverandøren er i mange tilfælde en anden end teleselskabet, og det kan være svært at vide, hvem der har leveret indholdet. Dit teleselskab kan oplyse, hvem der har solgt dig ydelsen.

Rettigheder, det er godt at kende, før du klager

Mange klager handler om binding og opsigelse. Digitaliseringsstyrelsen gennemgår reglerne:

Om fejlretning og levering siger reglerne derimod ikke, hvad serviceniveauet skal være, eller hvad der skal betales i kompensation. De kræver kun, at det står i kontrakten, så du ved, hvad du har krav på. Læs derfor dine abonnementsvilkår, før du formulerer klagen.

Typiske klager med et telefonnummer i centrum

Det, Teleankenævnet ikke er

Nævnet behandler din konkrete tvist om penge. Det fører ikke tilsyn med branchen. Uanmodede salgsopkald hører under Forbrugerombudsmanden, som ser på generelle problemer og ikke afgør individuelle tvister. Svindel anmeldes til politiet, som beskrevet i Anmeld telefonsvindel.

Kilder

Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.

  1. Digitaliseringsstyrelsen: Hvordan klager jeg?
  2. Teleankenævnet: Teleankenævnet: klager på teleområdet
  3. Digitaliseringsstyrelsen: Mine rettigheder som slutbruger
  4. Digitaliseringsstyrelsen: Brug af telefonen til udlandet
  5. Digitaliseringsstyrelsen: Nummerportering
  6. Forbrugerombudsmanden: Klag over markedsføring, urimelige aftalevilkår eller kreditaftaler

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at klage til Teleankenævnet?

Teleankenævnet oplyser et klagegebyr på 175 kr.

Må teleselskabet lukke min telefon, mens jeg klager over regningen?

Selskabet må ikke lukke telefonen på grund af manglende betaling af det beløb, du klager over. Det må dog spærre for udgående opkald, hvis dit forbrug overstiger det højeste månedsbeløb i de seneste tre måneder, før du klagede.

Hvor længe har selskabet til at svare?

Normalt tre måneder. I helt særlige tilfælde har selskabet op til seks måneder til at behandle en klage.

Kan jeg klage til Teleankenævnet over dårlig behandling?

Nej. Det er en betingelse, at du kan gøre dit krav op i penge. Nævnet giver ikke selskaber en irettesættelse.

Hvor klager jeg over telefonsælgere?

Ikke hos Teleankenævnet. Uanmodede telefonopkald fra virksomheder hører under Forbrugerombudsmandens tilsyn.