Klag over dit teleselskab: sådan gør du
En regning med opkald, du ikke kan genkende. Et abonnement, du ikke mener at have bestilt. Et nummer, der ikke blev flyttet til tiden. Klager over teleselskaber følger én fast rækkefølge, og klagenævnet går først ind i sagen, når selskabet har haft den. Her er rækkefølgen, fristerne og hvem der behandler hvad.
Trin 1: Klag skriftligt til selskabet
Digitaliseringsstyrelsen er klar i mælet: begynd altid med at klage til selskabet. Du skal normalt have klaget til det selskab, der har leveret ydelsen, før du går til en klageinstans, og du skal have modtaget selskabets afgørelse.
- Klag skriftligt, og gem en kopi af dit brev eller din e-mail som dokumentation.
- Skriv, hvad du klager over, hvilket beløb det drejer sig om, og hvad du vil have selskabet til at gøre.
- Selskabet skal normalt behandle klagen inden for tre måneder. I helt særlige tilfælde har det op til seks måneder.
Hvad sker der med regningen imens?
Klager du over en telefonregning, skal selskabet ifølge styrelsen sætte regningen i bero. Det betyder, at selskabet ikke må opkræve det beløb, der er klaget over, så længe klagen behandles, og det må heller ikke lukke telefonen på grund af manglende betaling af netop det beløb. Renter sættes dog ikke i bero.
Der er én undtagelse. Har du talt for et beløb, der overskrider det højeste månedsbeløb i de seneste tre måneder, før du klagede, må selskabet spærre telefonen, så du ikke kan ringe ud. Andre kan stadig ringe til dig, og du skal altid kunne ringe til 112.
Trin 2: Teleankenævnet
Teleankenævnet beskriver sig selv som et uafhængigt, godkendt forbrugerklagenævn, der behandler klager på teleområdet: fastnet, mobil og internetforbindelser. Du kan klage som privat forbruger, når du har klaget skriftligt til dit teleselskab, og selskabet har svaret. Klagen indgives online, og nævnet oplyser et klagegebyr på 175 kr.
Digitaliseringsstyrelsen nævner blandt andet, at du kan gå til nævnet med:
- selskabets afgørelse i en klage over en telefonregning eller din internetforbindelse,
- opsigelse eller indgåelse af et abonnement,
- opkrævning af rykkergebyrer,
- kompensationens størrelse ved forsinket flytning af dit nummer.
Betingelsen er, at du kan gøre dit krav op i penge. Nævnet kan heller ikke tage stilling, hvis sagen er afgjort ved dom, retsforlig eller voldgift, eller hvis et andet klagenævn eller en offentlig myndighed skal behandle klagen.
Hvem behandler hvad?
| Du er utilfreds med | Først | Derefter |
|---|---|---|
| Telefonregningen eller abonnementet | Teleselskabet | Teleankenævnet |
| Selve telefonen eller en anden vare | Sælgeren | Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, se forbrug.dk |
| Opkrævning for indholdstakserede sms’er, du ikke har købt | Teleselskabet | Teleankenævnet |
| Indholdet af en ydelse købt på sms | Virksomheden, der har leveret ydelsen | Forbrugerklagenævnet hos Nævnenes Hus |
| Uanmodede salgsopkald | Sig fra over for virksomheden | Forbrugerombudsmandens klageformular |
En indholdstakseret sms er ifølge styrelsen en enkeltstående ydelse eller et abonnement, som købes via sms og betales på telefonregningen, for eksempel en billet, et onlinespil, en sms-afstemning eller en donation. Leverandøren er i mange tilfælde en anden end teleselskabet, og det kan være svært at vide, hvem der har leveret indholdet. Dit teleselskab kan oplyse, hvem der har solgt dig ydelsen.
Rettigheder, det er godt at kende, før du klager
Mange klager handler om binding og opsigelse. Digitaliseringsstyrelsen gennemgår reglerne:
- I forbrugeraftaler må bindingsperioden højst være seks måneder inklusive opsigelsesvarsel.
- Efter bindingsperioden må opsigelsesvarslet højst være én måned plus løbende måned.
- Har du forudbetalt abonnement eller forbrug, skal selskabet af egen drift sørge for en forholdsmæssig tilbagebetaling.
- En mobiltelefon må højst være SIM-låst i seks måneder, og ophævelsen skal ske uden omkostninger for dig.
- For små erhvervskunder må bindingen højst være 24 måneder, medmindre kunden udtrykkeligt har givet afkald på den ret.
Om fejlretning og levering siger reglerne derimod ikke, hvad serviceniveauet skal være, eller hvad der skal betales i kompensation. De kræver kun, at det står i kontrakten, så du ved, hvad du har krav på. Læs derfor dine abonnementsvilkår, før du formulerer klagen.
Typiske klager med et telefonnummer i centrum
- Dyre opkald til udlandet. Opkald fra Danmark til andre EU-lande er omfattet af et prisloft for private forbrugsafregnede abonnementer. Klager over opkrævningen kan ende i Teleankenævnet. Se Opkald fra udlandet.
- Forsinket nummerflytning. Du har ret til rimelig kompensation. Se Nummerportering.
- Opkald til 90-numre. Beløbet opkræves over telefonregningen og følger derfor samme klagevej. Se 80-numre og 90-numre.
- Et abonnement solgt i telefonen. Var opkaldet uanmodet og ulovligt, er du efter forbrugeraftaleloven ikke bundet af dit løfte. Se Telefonsalg: hvornår må en virksomhed ringe?
Det, Teleankenævnet ikke er
Nævnet behandler din konkrete tvist om penge. Det fører ikke tilsyn med branchen. Uanmodede salgsopkald hører under Forbrugerombudsmanden, som ser på generelle problemer og ikke afgør individuelle tvister. Svindel anmeldes til politiet, som beskrevet i Anmeld telefonsvindel.
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Digitaliseringsstyrelsen: Hvordan klager jeg?
- Teleankenævnet: Teleankenævnet: klager på teleområdet
- Digitaliseringsstyrelsen: Mine rettigheder som slutbruger
- Digitaliseringsstyrelsen: Brug af telefonen til udlandet
- Digitaliseringsstyrelsen: Nummerportering
- Forbrugerombudsmanden: Klag over markedsføring, urimelige aftalevilkår eller kreditaftaler
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at klage til Teleankenævnet?
Teleankenævnet oplyser et klagegebyr på 175 kr.
Må teleselskabet lukke min telefon, mens jeg klager over regningen?
Selskabet må ikke lukke telefonen på grund af manglende betaling af det beløb, du klager over. Det må dog spærre for udgående opkald, hvis dit forbrug overstiger det højeste månedsbeløb i de seneste tre måneder, før du klagede.
Hvor længe har selskabet til at svare?
Normalt tre måneder. I helt særlige tilfælde har selskabet op til seks måneder til at behandle en klage.
Kan jeg klage til Teleankenævnet over dårlig behandling?
Nej. Det er en betingelse, at du kan gøre dit krav op i penge. Nævnet giver ikke selskaber en irettesættelse.
Hvor klager jeg over telefonsælgere?
Ikke hos Teleankenævnet. Uanmodede telefonopkald fra virksomheder hører under Forbrugerombudsmandens tilsyn.