Telefonsalg: hvornår må en virksomhed ringe?
«Vi ringer bare for at høre, om du er tilfreds med dit elselskab.» De fleste har prøvet det, og de færreste ved, at opkaldet som regel er ulovligt. I Danmark er telefonsalg til forbrugere forbudt som hovedregel. Her er reglen, de fire undtagelser, og hvad du kan gøre, når nogen ringer alligevel.
Hovedreglen: en virksomhed må ikke ringe uopfordret
Reglen står i forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1:
«Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning herom rette telefonisk henvendelse til en forbruger eller personlig henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.»
Læg mærke til ordene «straks eller senere». Opkaldet behøver ikke ende med et salg for at være ulovligt. Forbrugerombudsmanden skriver, at reglerne også gælder, hvis henvendelsen har til formål at brande virksomheden, altså øge kendskabet til den eller dens produkter. Et opkald, der «kun» skal booke et møde eller sende et tilbud, er derfor omfattet.
Forbrugere er i denne sammenhæng ikke kun privatpersoner. Forbrugerombudsmanden oplyser, at visse foreninger har status som forbrugere, så det også er ulovligt at ringe til dem.
Hvem gælder forbuddet for?
Forbuddet retter sig mod erhvervsdrivende. I sin oversigt over reglerne for telefonsalg, som er skrevet sammen med Erhvervsstyrelsen, forklarer Forbrugerombudsmanden, hvor grænsen går. Foreninger og fonde, der udelukkende har et velgørende, religiøst eller politisk formål, er som udgangspunkt ikke erhvervsdrivende. De må derfor ringe for at hverve medlemmer eller samle ind. Driver foreningen derimod noget, der kan sidestilles med en virksomhed, for eksempel salg af rejser, gælder forbuddet også for den.
Forbuddet gælder, uanset om du står på Robinsonlisten eller ej. Det gælder til gengæld ikke, når det er dig, der ringer. I en sag om et forsikringsselskab udtalte Forbrugerombudsmanden, at formålet med reglen er at forbyde en påtrængende og generende forretningsform af hensyn til privatlivets fred, og at den, der selv kontakter en virksomhed, må være forberedt på at blive tilbudt forskellige varer og ydelser.
En sælger, der lovligt ringer dig op, har pligt til at lægge kortene på bordet. Efter lovens § 11, stk. 3, skal den erhvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen oplyse sit navn, eventuelt navnet på den, opkaldet foretages på vegne af, og det kommercielle formål med henvendelsen. Får du ikke de oplysninger, er det i sig selv et tegn på, at noget er galt.
De fire undtagelser
Efter § 4, stk. 2, gælder forbuddet ikke for telefoniske henvendelser om:
- bestilling af bøger,
- tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,
- formidling af forsikringsaftaler og
- tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport.
Undtagelserne er snævre. Prøver virksomheden under sådan et opkald også at sælge eller brande andre varer, bliver opkaldet ulovligt. Og undtagelserne gælder slet ikke, hvis du står på Robinsonlisten eller har sagt til virksomheden, at du ikke vil ringes op. Så er opkaldet altid ulovligt.
Hvor snævre de er, viser sagen om forsikringsselskabet. Selskabet ville under sine opkald om forsikringer også tilbyde kunderne et gratis sikkerhedstjek af boligen, udført af en leverandør af sikkerhedsudstyr. Forbrugerombudsmanden svarede, at undtagelserne skal fortolkes indskrænkende: tilbyder en virksomhed under et ellers lovligt opkald andre ydelser end dem, loven nævner, eller et besøg om sådanne ydelser, er henvendelsen i strid med forbuddet.
Opkald, der er lovlige
| Hvem ringer | Lovligt? | Betingelse |
|---|---|---|
| En virksomhed, du selv har bedt ringe | Ja | Samtykket skal opfylde kravene og kan trækkes tilbage |
| En virksomhed med en servicemeddelelse | Ja | Kun generel og neutral information, intet mersalg |
| Et analyseinstitut | Ja | Kun generelle, neutrale markedsundersøgelser |
| En velgørende organisation | Ja | Kun om almennyttige aktiviteter, herunder indsamling |
| En virksomhed, der ringer til en anden virksomhed | Ja | Enkeltmandsvirksomheder kan frabede sig det |
| En sælger af el, mobilabonnement, alarm eller lignende | Nej | Medmindre du har bedt om opkaldet |
Servicemeddelelsen er det sted, mange opkald går galt. Forbrugerombudsmandens eksempel er et elselskab, der ringer om et planlagt strømafbrud. Det er tilladt. Men prøver selskabet bagefter eller samtidig at sælge et nyt produkt, er det mersalg, og så er opkaldet ulovligt.
For analyseinstitutter gælder noget tilsvarende: indeholder opkaldet om undersøgelsen også salg eller branding, er det ulovligt. Forbrugerombudsmanden tilføjer, at det kan være i strid med god markedsføringsskik, hvis du frabeder dig flere henvendelser, og instituttet ikke respekterer det.
Hvornår har du givet samtykke?
De fleste lovlige salgsopkald hviler på et samtykke, og de fleste ulovlige på et samtykke, der ikke holder. Loven kræver en forudgående anmodning, og Forbrugerombudsmanden beskriver den som en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op. På siden Indhentelse af samtykke står kravene:
- Det skal være klart og tydeligt, at du siger ja til henvendelser, der skal sælge eller brande noget. Det må ikke være gemt i konkurrencer, handelsvilkår eller betingelser.
- Du skal aktivt sige ja. Et afkrydsningsfelt må ikke være krydset af på forhånd.
- Du skal kende navnet på virksomheden. Skal flere virksomheder kunne kontakte dig, skal det oplyses klart, hvem de er.
- Du skal vide, hvordan du bliver kontaktet. Et samtykke til opkald giver ikke ret til også at sende e-mails.
- Du skal vide, hvilke produkter eller produktkategorier der vil blive markedsført.
- Samtykket skal være frivilligt, og du skal have at vide, at det kan trækkes tilbage.
Ingen kan give samtykke på dine vegne. Har en ven fortalt en virksomhed, at du nok er interesseret, må virksomheden stadig ikke ringe til dig.
Konkurrencer er den typiske kilde
Det er lovligt at belønne et samtykke med et lod i en konkurrence, men det skal ifølge Forbrugerombudsmanden være lige så tydeligt, at du giver samtykke, som at du kan vinde en præmie. I en sag fra 2019 havde en forbruger deltaget i en konkurrence på nettet om en smartphone og blev derefter ringet op af den ene telefonsælger efter den anden. Først på side 6 i konkurrencen stod det, at formålet var at indhente samtykke til markedsføring fra en lang række virksomheder, og heller ikke dér stod det tydeligt. Forbrugerombudsmanden vurderede, at samtykkerne var ugyldige og ikke kunne bruges til at ringe forbrugerne op.
Gamle samtykker holder heller ikke evigt. Er et samtykke fra en konkurrence ikke blevet brugt i over et år, er det efter Forbrugerombudsmandens vurdering bortfaldet på grund af passivitet. Og kan du dokumentere, at du slet ikke kan have deltaget, kan der være tale om et forfalsket samtykke.
Sådan trækker du et samtykke tilbage
Et samtykke kan altid trækkes tilbage, og det skal være nemt og gratis. Forbrugerombudsmandens råd er at gå til kilden: kontakt den leadvirksomhed, der udbød konkurrencen, træk alle samtykker tilbage, og bed om at få dine oplysninger slettet. Så skal leadvirksomheden give besked til alle de virksomheder, samtykket er givet videre til. Ved du ikke, hvem leadvirksomheden er, kan du spørge en af de virksomheder, der ringer, hvem der har indhentet samtykket.
Virksomheden skal respektere tilbagekaldelsen fra det tidspunkt, hvor den må antages at være nået frem. I en sag om et energiselskab havde en forbruger i en e-mail frabedt sig alle fremtidige henvendelser og blev alligevel ringet op. Selskabets forklaring var, at telemarketingfirmaet havde brugt gamle lister. Det fritog ikke selskabet, og Forbrugerombudsmanden indskærpede reglerne over for det. Skriv derfor din tilbagekaldelse, og gem den.
Der er også en vej gennem databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet oplyser, at du har ret til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger bruges til direkte markedsføring, og at oplysningerne derefter ikke længere må anvendes til det formål.
Automatiske opkald
En særlig regel gælder for opkald, hvor en maskine ringer op og afspiller en besked. Efter markedsføringslovens § 10, stk. 1, må en erhvervsdrivende ikke henvende sig til nogen med elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre modtageren har givet sit forudgående samtykke. Den regel gælder alle modtagere, ikke kun forbrugere.
Aftalen binder dig ikke
Den vigtigste følge står i lovens § 5: «Et løfte afgivet af forbrugeren ved en erhvervsdrivendes henvendelse i strid med § 4 er ikke bindende.» Har du sagt ja til et abonnement under et opkald, du ikke havde bedt om, og som ikke falder under undtagelserne, er du altså som udgangspunkt ikke bundet. Skriv til virksomheden, at aftalen er indgået under en uanmodet telefonisk henvendelse, og at du ikke anser dig for bundet. Gem dit brev eller din e-mail.
I sine pressemeddelelser om elselskaber giver Forbrugerombudsmanden en rækkefølge, der kan bruges i de fleste sager. Inden for 14 dage kan du fortryde aftalen ved at skrive til selskabet, for eksempel på e-mail. Er der gået mere end 14 dage, er aftalen stadig ugyldig, hvis du ikke havde givet samtykke til at blive ringet op, eller hvis selskabet vildledte dig til at indgå den. Du skal selv oplyse selskabet om, at du anser aftalen for ugyldig, og kræve eventuelle beløb ført tilbage.
For elaftaler tilføjer Forbrugerombudsmanden, at du har ret til at vende tilbage til dit tidligere elselskab, men ikke krav på at få din tidligere aftale igen. Mener du, at et selskab uberettiget har anmeldt et leverandørskifte, kan du kontakte Energinet, og klager over elselskaber kan indgives til Ankenævnet på Energiområdet.
Handler aftalen om et mobil- eller bredbåndsabonnement, beskriver Teleankenævnet fristen. Fortrydelsesfristen på 14 dage regnes fra det seneste af to tidspunkter: den dag, aftalen indgås, eller den dag, du modtager de oplysninger om ydelsen og om fortrydelsesretten, som selskabet skal give dig på et varigt medium. Får du dem ikke, forlænges fortrydelsesretten indtil et år efter aftalens indgåelse. Det er nok, at din besked er afsendt inden fristens udløb, og nævnet råder til at sikre sig dokumentation for det. Nævnet minder også om, at forbuddet ikke gælder erhvervsdrivende: et teleselskab må gerne ringe til en virksomhed for at sælge.
Sådan siger du fra
- Spørg, hvem der ringer, og hvor de har dit nummer fra. Hvis svaret er, at du har givet samtykke, så bed om at få at vide hvor og hvornår.
- Sig, at du ikke vil kontaktes igen. Når du har frabedt dig opkald fra virksomheden, er det altid ulovligt for den at ringe til dig.
- Tilmeld dig Robinsonlisten. Så lukker du også for de fire undtagelser. Se Robinsonlisten.
- Skriv det ned. Nummer, dato, tidspunkt, virksomhedens navn og hvad der blev sagt.
- Klag. Uanmodede telefonopkald er et af de områder, Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. Brug klageformularen.
Vær forberedt på, hvad en klage kan føre til. Forbrugerombudsmanden skriver, at tilsynet primært fokuserer på mere generelle problemer, der påvirker flere forbrugere, og ikke behandler individuelle tvister mellem en forbruger og en virksomhed. Din klage er altså et bidrag til tilsynet, ikke en afgørelse i din egen sag.
Hvad sker der med virksomheder, der bryder reglerne?
Forbrugerombudsmanden offentliggør afgjorte sager. Blandt dem, der stod på siden om telefonsalg, da vi læste den, var et teleselskab, der den 20. november 2024 vedtog en administrativ bøde på 50.000 kroner for uanmodede telefoniske henvendelser, og et elselskab, der den 22. december 2025 vedtog en udenretlig bøde for ulovligt telefonsalg. Der er også sager mod virksomheder, der har leveret telefonnumre og samtykker til andre: den 15. december 2025 vedtog en tysk leadmægler og en tysk leadvirksomhed hver en udenretlig bøde for medvirken til ulovligt telefonsalg.
De største sager de seneste år handler om elselskaber:
- 700.000 kroner. Grøn Elforsyning accepterede bøden for at have ringet uanmodet til 27 forbrugere i perioden fra 27. oktober 2022 til 18. juli 2024. 17 af dem blev også vildledt under samtalen, blandt andet med løfter om besparelser uden kendskab til deres nuværende aftale.
- 400.000 kroner. Modstrøm vedtog bøden for uanmodede opkald til 27 forbrugere og for at have vildledt otte forbrugere. Forbrugerombudsmanden meddelte det den 8. januar 2026.
- Ny politianmeldelse. Den 9. juli 2026 meddelte Forbrugerombudsmanden, at ENLY A/S, det tidligere Grøn Elforsyning, er politianmeldt igen: for opkald til 47 forbrugere uden samtykke og for vildledning af 41 af dem. En politianmeldelse er ikke en dom, og sagen var ikke afgjort, da vi læste pressemeddelelsen.
Den sidste sag viser, hvor ansvaret ligger. Selskabet oplyste, at det havde købt samtykkerne af samarbejdspartnere. Forbrugerombudsmandens opfattelse er, at det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at der er indhentet gyldige samtykker, før forbrugerne kontaktes. At en sælger siger «vi har dit samtykke fra en partner», afgør altså ingenting.
Det sagde sælgerne
Pressemeddelelsen om ENLY opregner, hvad Forbrugerombudsmanden mener, sælgerne har sagt. Listen er nyttig at kende, fordi de samme vendinger går igen:
- at de ringede fra, på vegne af eller i samarbejde med forbrugerens nuværende elselskab,
- at forbrugeren kunne spare penge, uden at sælgeren kendte prisen på den nuværende aftale eller forbruget,
- at der var sket ændringer på elmarkedet, så forbrugeren ikke længere skulle betale visse afgifter,
- at selskabet skulle overtage faktureringen på vegne af det nuværende elselskab,
- at de ringede fra et selskab med et andet navn end det rigtige.
Hører du noget af det, så bed om selskabets fulde navn og om at få tilbuddet på skrift, og afslut samtalen.
Er det salg eller svindel?
En sælger vil have en aftale. En svindler vil have dine koder, dit MitID eller en overførsel. Bliver du bedt om noget af det, er det ikke telefonsalg, og så gælder helt andre råd. De står i guiden Spoofing og falske opkald fra «banken» og «politiet». Er du i tvivl om, hvem et nummer tilhører, kan du slå det op på forsiden og se, hvad andre har oplevet.
Kilder
Alle oplysninger i artiklen er læst hos kilderne nedenfor. Læst 20. november 2026.
- Retsinformation: Forbrugeraftaleloven, LBK nr. 1184 af 28/09/2025 (§§ 4 og 5)
- Forbrugerombudsmanden: Telefonsalg
- Forbrugerombudsmanden: Oversigt over reglerne for telefonsalg (notat, 1. januar 2021)
- Forbrugerombudsmanden: Indhentelse af samtykke
- Forbrugerombudsmanden: Sag: Samtykker til markedsføring indhentet i konkurrencer var ugyldige (sag 19/04306)
- Forbrugerombudsmanden: Sag: Forsikringsselskabs telefoniske henvendelser om sikkerhedstjek
- Forbrugerombudsmanden: Sag: Henvendelse til forbruger trods tilbagekaldt samtykke
- Forbrugerombudsmanden: Grøn Elforsyning betaler bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugerne (pressemeddelelse 2. april 2025)
- Forbrugerombudsmanden: Modstrøm betaler 400.000 kroner i bøde for ulovligt telefonsalg og vildledning (pressemeddelelse 8. januar 2026)
- Forbrugerombudsmanden: Forbrugerombudsmanden politianmelder igen Grøn Elforsyning A/S (nu ENLY A/S) (pressemeddelelse 9. juli 2026)
- Teleankenævnet: Spørgsmål og svar: Kan jeg fortryde min aftale med teleselskabet?
- Teleankenævnet: Spørgsmål og svar: Telefonsalg
- Datatilsynet: Markedsføring og profilering
- Retsinformation: Markedsføringsloven, LBK nr. 1420 af 02/12/2024 (§ 10)
- Forbrugerombudsmanden: Robinsonlisten
- Forbrugerombudsmanden: Klag over markedsføring, urimelige aftalevilkår eller kreditaftaler
Ofte stillede spørgsmål
Er jeg bundet af det, jeg sagde ja til i telefonen?
Ikke hvis opkaldet var ulovligt. Efter forbrugeraftalelovens § 5 er et løfte, du har givet under en henvendelse i strid med § 4, ikke bindende.
Må mit elselskab eller teleselskab ringe til mig, når jeg er kunde?
De må ringe med en servicemeddelelse, for eksempel om et planlagt strømafbrud. De må ikke bruge opkaldet til at sælge dig noget nyt, medmindre du har bedt om at blive ringet op.
Må en virksomhed ringe, fordi jeg deltog i en konkurrence?
Kun hvis du gav et gyldigt samtykke til at blive ringet op. Det skal have været lige så tydeligt, at du gav samtykke, som at du kunne vinde en præmie, og du kan altid trække samtykket tilbage.
Hvor længe gælder et samtykke, jeg har givet i en konkurrence?
Forbrugerombudsmanden vurderer, at et samtykke fra en konkurrence er bortfaldet, hvis det ikke er blevet brugt i over et år. Så kan det ikke lovligt bruges til at ringe dig op.
Skal sælgeren sige, hvem han ringer fra?
Ja. Efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 3, skal den erhvervsdrivende ved samtalens begyndelse oplyse sit navn, eventuelt hvem opkaldet foretages på vegne af, og at formålet er kommercielt.
Må de ringe med en automatisk stemme?
Ikke uden dit forudgående samtykke. Markedsføringslovens § 10, stk. 1, forbyder direkte markedsføring med automatiske opkaldssystemer uden samtykke.
Gælder forbuddet også opkald til min virksomhed?
Nej. Virksomheder må ringe til andre virksomheder. Har du en enkeltmandsvirksomhed, kan du dog frabede dig opkaldene, blandt andet ved at tilmelde dig Robinsonlisten.